Vester Kærby gamle skole

Vester Kærby skole 1815-1900

Intro

Vester Kærby gamle skole.

Vester Kærby skole 1815-1900. Billedet er affotograferet fra en lille tegning fra o. 1850. Den stråtækte skole ophørte som skole år 1900, hvor skolen flyttede til Agedrup. Den gamle skolebygningen brændte i 1990. På brandtomten blev et nyt hus opført. Kærbygade 3. Lærer Slengerichs æra. Den nye skole i V. Kærby fra 1815. Man rider ikke altid den dag, man sadler. Sådan heller ikke med skolebyggeri i Vester Kærby. Dog kan der forekomme visse undskyldninger, såsom at landet jo gik bankerot i 1813. Skolebygningen var først i 1800-tallet "et lidet hus, der var meget lidt egnet til skoleformål", Sådan står der i skolekommissionsprotokollen i 1808. Da var der i skolen 57 børn. Skolen var opdelt i to klasser, der gik 30 i første klasse og 27 i anden klasse. Gamle lærer Højer, 68 år med 41 års tjeneste i embedet, arbejder ufortrødent videre.

Den nye skole
I 1814 foreligger der et overslag over, hvad den nye skole ville koste. Den vil koste 1151 rigsdaler. Så dør gamle lærer Højer, 74 år gammel efter 47 år i tjenesten. Den ny lærer hedder Jørgen Slengerich, han er født i Odense i 1781. Han var af håndværkerslægt, faderen var stolemaler. Karrieren starter han som ung lærer i Veflinge. Der er han kun i to år 1807-1809, men længe nok til at finde sig en kone, Anne Jeppesdatter. Det unge par flytter nu til skolen i Seden under Østergård. Fra Seden flytter Jørgen Slengerich så til Vester Kærby Skole, som også var ejet af Østergård.

Omkring den tid, da Slengerich starter, køber nogle af sognets bønder sig fri af Østergård. Der sker en stor udvikling inden for landbruget. Velstanden øges, og børneantallet vokser. I 1815 står den nye skole færdig, og hvilken herlighed med varme i skolestuen. Der er nu 82 børn i skolen, og Slengerich får lovning på fuld løn fra begyndelsen af 1816. Dengang gik man ikke så nøje op i det med sognegrænserne, så nu begynder der en meget søgt skole i Vester Kærby, det største landsbysamfund mellem Odense og Kerteminde. Ad markveje, stier og over spang strømmer børnene til den nye skole, som også får en embedsbog, hvori der udarbejdes et skema med oplysninger om, hvorfra børnene kommer: Fra Munkebo sogn: Østergård hovedgård: Én familie - to børn. Dræby Fed: Otte familier - 13 børn, Øen Tornø: Én familie - to børn. Udflyttere på Dræby Mark mod Vester Kærby: Tre familier - ét barn. Fra Marslev sogn: Fredeskovhus: Én familie - fire børn. Holev Mark i Marslev sogn: Tre husmænd til skoledistriktet: To familier - fire børn. Radby: Tre husmandsfamilier - fem børn. Resten af de 82 børn kommer fra Bullerup, Agedrup og Vester Kærby,

INGEN LØN TIL LÆREREN
I 1817 klager Jørgen Slengerich direkte til skoledirektionen med dokumentation for, hvad han mangler i løn fra bønderne: 2 skæpper ærter - 2½ skæppe rug - 3 læs tørv - 10 læs halm - 6 gæs osv. Den manglende løn får tilsyneladende ikke læreren til nogen form for arbejdsvægring, tværtimod, børnetallet øges. I 1820 var der 108 børn i skolen. 50-60 børn i hver klasse. Der var skam orden i skolen. Der var 629 ulovlige forsømmelser og 126 forsømmelser på grund af sygdom. Alle mulkter betaltes frivilligt. I 1820 kom der 75 skilling i bødekassen.

TAVLER AF PAP
Inde på Landsarkivet ligger der i Østergårds Godsarkiv gamle støvede regninger fra en Odense-boghandel vedrørende tavler af pap til at hænge op ad vægge og ned ad stolper. Et sæt "Læseskolen", et sæt "Skriveskolen" og et sæt ”Regneskolen." Alt leveret til Vester Kærby Skole. Jo, de læste i kor og i takt, de store hjalp de små, og Jørgen Slengerich dirigerede hele flokken. I 1829 gør degnen i Agedrup en slags oprør. Han får ikke sin løn, og derfor holder han op med at betale den årlige gås til ”Gråbrødre Hospital” i Odense, hvortil han ud af sin indtægt i gæs skal betale dem hver tiende gås". Jørgen Slengerich har i 1845 fået ansat en lærer fra Sønderjylland, Gottfriedsen. Han er 29 år og ugift. Han skal hjælpe den ældre førstelærer. Fem år senere ved folketællingen i 1850 står Slengerich opført som kirkesanger og enkemand. Skolen passes af den unge Gottfriedsen.

Slengerichs 23¬årige datter, Anne Cathrine, med et lille barn på to år, og en tjenestepige fra Brylle holder hus for de to herrer. Biskoppen på visitats Det skete, at biskoppen kom på visitats. Tidligere i skolens historie måtte læreren med sine skolebørn gå til Kølstrup Skole for der at blive overhørt. Den 7. juli 1849 var der for første gang en overhøring i Vester Kærby Skole, og biskoppen skriver i embedsprotokollen, ”at han har fundet sig særdeles tilfreds med børnenes fremgang under hjælpelærerens vejledning.” Denne hjælpelærer var fra Slesvig og hed Gotfredsen. Han rejste til andet job, og Hans Jørgen Nielsen blev nu lærer ved skolen. Lærerne ved Vester Kærby Skole blev ansat og lønnet af Østergård. Lærerne på Fyn var uensartet lønnet, som regel skulle de også udrede pension til forgængeren eller dennes enke. I 1862 fik man indført en fast løn for lærerne og ikke at forglemme en pensionsordning. Det gik mod bedre tider. Den 14. maj 1862 var der igen visitats i skolen, ”hvor skolelærer og kirkesanger Nielsen med megen dygtighed og anstrengelse underviser det store børnetal”. Biskop Engelstoft skriver videre i embedsbogen, ”at undervisningen af én lærer kun kan tilstedes, da læreren har inddelt skolen i tre klasser, hvoraf den ene holdes uden for skoletiden. Børnenes fremgang var tilfredsstillende i alle fag og ånden i undervisningen meget priselig”. Biskoppen anbefaler, at der anskaffes læsebøger, så skolen kan holdes på dens gode standpunkt. Lærer med karl og pige Der var landbrug til skolen, og lærer Nielsen havde i 1870’erne og 80’erne både karl og pige. Degneløkken på omkring 5 tønder land lå på højre side af vejen ud mod stranden (nu ved Sollykkegård), der var også en mark på 3-4 tønder land lige uden for byen på venstre side af Fredemarksvej, der hørte til skolen. Til landbruget var der en lade og en stald, der ikke lå ved skolen, men midt i byen på en grund over for Kærbygård, på denne byggede lærer Nielsen sin aftægtsbolig. I Vester Kærby har man altid kaldt huset for ”Villaen”.