Vennelyst
Hus med løgkuppel. Flere af husene har utraditionelle tilbygninger; her en løgkuppel i fri fortolkning
Velfærdsminde. Forårsaktivitet i kolonihaven Velfærdsminde
Ældre kolonihavehus. Charmerende ældre kolonihavehus, som trænger til en kærlig hånd
Intro
1892 blev Vennelyst anlagt uden for Christianshavns Vold i starten af Kløvermarksvej. Vennelyst er Københavns ældste haveforening. Den blev den første af mange kolonihaveforeninger i København...
1892 blev Vennelyst anlagt uden for Christianshavns Vold i starten af Kløvermarksvej. Vennelyst er Københavns ældste haveforening. Den blev den første af mange kolonihaveforeninger i København. Mange arbejdere fra de tæt befolkede kvarterer i Indre By og på broerne fik et fristed i haveforeningen. De dyrkede grøntsager i kolonihaven som et tilskud til husholdningen. De enkelte havelodder er op til cirka 80 kvadratmeter og altså relativt små. Der er nu 234 haver i Vennelyst. Grunden ejes af Københavns Kommune.
''Det danske fristed''
Vennelyst er i manges øjne indbegrebet af danskhed og hygge. Mange turister går rundt i området om sommeren og fotograferer ind over hækkene. Her er små frodige og velholdte haver og små huse, der er både hyggelige og finurlige huse. Her er også københavnere i alle aldre, der hygger sig og slapper af. Haveforeningen er mere end 100 år gammel. Men i dag indeholder den både unge mennesker og indvandrede danskere, der også sætter pris på kolonihaven som fristed. Lige ved siden af Vennelyst er et kolonihavemuseum på vej. Her skal være eksempler på haver gennem de sidste 100 år, som turister kan komme ind i og snakke med beboerne.