Vendalsgård





Vendalsgård som den så ud med sine fire længer og stråtækte tage. 1952-53.


Gårdmand P. Holgersen med husstand, ca. 1874.

Intro

Vendalsgård, matr.nr. 16a i Karlslunde, var fæstegård under Gjeddesdal Gods og købt til selveje 24. jun. 1801 for 1.897 rigsdaler og 88 skilling. Vendalsgård er en flot, gulpudset gård på Hovedgaden. Det er ikke længere en gård med landbrug. I 2006 blev den ombygget til 8 moderne rækkehusboliger.

Vendalsgård var tidligere en fæstegård under godset Gjeddesdal. Fæste betyder, at godset ejede gården, mens bonden boede der og dyrkede jorden. Til gengæld skulle bonden betale til godset med korn og forskelligt arbejde (hoveri). I 1801 blev Vendalsgård og 16 andre gårde i Karlslunde selvejergårde, hvilket vil sige, at bønderne selv ejede dem. Vendalsgård bliver også kaldt ”normaljordsgården”. Det er ikke fordi, jorden er almindelig – tværtimod blev den i 1805 vurderet som Danmarks bedste jord. Forskellige marker blev opmålt i hele landet, så man kunne lave takster for, hvor god landbrugsjorden var på gårdene. Den bedste jord var takst 24 (bonitet 24), og det var på Vendalsgård. Takst 20, 16 og 10 blev også fundet i Karlslunde, mens den dårligste, takst 3, blev fundet på heden i Midtjylland. Jordens bonitet blev brugt til at udregne, hvor meget bønderne skulle betale i ejendomsskat. Jo bedre jord, des højere skat. I 1930 havde Vendalsgård 16 røde malkekøer, 2 tyre, 12 unge køer og 4 kalve. Mælken blev sendt til Karlslunde Andelsmejeri. Der var en orne og 11 søer, der fik ca. 100 grise om året til slagtning. Der var ingen traktor, men der var til gengæld 6 arbejdsheste. Der var også mange høns og gæs. På markerne blev der dyrket hvede, byg, roer, havre og kløver. Før 1900-tallet var gårdmændene de fineste i landsbyen, næst efter præsten og læreren. En gårdmands børn skulle helst giftes med sønner og døtre fra de andre gårde i byen. Gårdmændene var derfor tit i familie med hinanden. Blandt andet var der flere bryllupper mellem unge fra Vendalsgård og Gl. Karlslundegård, som Nilausslægten overtog i 1807.

''Publiceret''

Fæstere/ejere 1. Peder Nielsen, f. 1681, d. ca. 1740 2. Nilaus Pedersen, f. 1731, d. 1814, fg søn, i 1751 gm Maren Jensdatter, f. 1722, d. 1794, 1 søn 3. Niels Nilausen, f. 1752, d. 1836, fg søn, i 1777 gm Karen Jensdatter, f. 1754, d. 1780, 1 datter, i 1781 gm Kirsten Michelsdatter, f.1751 udensogns, d. 1804, 7 børn, og i 1807 gm enke Gunild Olsdatter 4. Jens Mortensen, f. 1785, d. 1817, fg svsøn, i 1807 gm Karen Nielsdatter, f. 1783, d. 1855, 5 børn 5. Holger Andreasen, f. 1789 i Ll. Valby, d. 1871, i 1818 gm fg enke, 3 børn 6. Peder Holgersen, f. 1822, d. 1898, fg søn, i 1855 gm Gunild Pedersdatter, f. 1835, d. 1920, 3 børn. Skøde dateret 2. dec. 1848 7. Jens Holgersen, f. 1858, d. 1921, fg søn, i 1903 gm Ane Marie Jacobsen, f. 1869, 5 børn fg = forgænger gm = gift med svsøn = svigersøn