Vejle Rådhus
Amtsrådssalen på Vejle Rådhus, 1970.
Tegning af Vejle Rådhus 1879. Grundstenen var blevet lagt den 20. maj 1878, der var rejsegilde den 23. august samme år, og i sommeren 1879 blev bygningen taget i brug.
Kong Christian d. 10 modtages på rådhustrappen af viceborgmester Fr. Poulsen den 16. august 1927. Det royale besøg skyldtes byens 600 års jubilæum.
Borgmester Flemming Christensen taler ved præsentationen af Vejles Historie bd. 3 i Byrådssalen på Vejle Rådhus den 15. novenber 1996. Fotograf: Anna-Grete H. Andersen
Vejle Rådhus kort efter opførelsen 1879. Til venstre for indgangen ses skiltet med Politistation over døren til kælderen.
Vejle Rådhus, vinteren 2009. Foran rådhuset ses rådhustorvet med de to skulpturer af den islandske billedhugger Sigurjòn Olafsson.
Fotograf: Ib Meinhardt
Intro
I rådhusbygningen fra 1879, tegnet af arkitekt C. F. Lendorf, var 1. salen ramme om amtsråds- og byrådsmøder. I 1919-20 rykkede Civil- og Handelsretten ind i stueetagen. Efter kommunalreform, amtsnedlæggelse og ændrede retskredse er rådhusets rolle ændret
Den statelige bygning, Rådhustorvet nr. 1, er Vejles fjerde rådhus. Det første lå fra 1460 på hjørnet af Kirkegade og Grønnegade. Da det nedbrændte i 1530, fik byen kong Frederik d. 1’s tilladelse til at benytte en af det forladte Dominikanerklosters bygninger som rådhus.
Med tiden forfaldt klosterbygningen og i 1780 blev et nyt rådhus indviet, opført omtrent på samme sted som det nuværende. Det kom til at fungere i knap 100 år. Mens bygningerne afløste hinanden, forblev et stykke inventar det samme - klosterklokken fra o. 1400 flyttede hver gang med og den hænger fortsat i dag i rådhustårnet og slår timeslagene.
Ved sin indvielse i 1879 havde rådhuset adskillige funktioner og benævntes derfor råd-, ting- og arresthus. Ud over at danne ramme om de lokalpolitiske mødeaktiviteter, var det også centrum for ordensmagten. Illustreret Tidende beskrev i 1879 den nye bygning, der indeholdt en større forsamlingssal, lokaler til Amtsrådet, Byrådet, Forligskommissionen, tingstuer for byen og Nørvang-Tørrild Herreder, værelser til prokuratorerne, vidnerne, arkiverne, fornødne for- og sideværelser, 12 enkeltfængsler og to fællesfængsler, badeværelser, politistation og en bolig til arrestforvareren. Alt dette løb uden inventar op i 100.000 kr., en udgift der blev fordelt ligeligt mellem amtet og byen. Rådhuset gennemgik en omfattende restaurering o. 1920 ledet af arkitekt Martin Nyrop, hvor forsamlingssalen blev ombygget til retslokaler og kontorer.
Efterhånden voksede Vejle så voldsomt, at rådhuset blev for lille til at rumme kommunens administration, der flyttede til forskellige adresser rundt om i byen. Amtsrådssalen var i funktion til den nye amtsgård blev taget i brug i 1978, medens byrådsmøderne foregik på rådhuset frem til kommunesammenlægningen i 2007.
Idag har rådhuset atter sin oprindelige funktion, da huset efter en større renovering atter lægger lokaler til byrådsmøderne i Vejle Kommune.
''Publiceret''