Vejle Kosmorama
Kosmorama, Theater for levende billeder, Torvegade 4, Vejle, oktober 1906
Intro
Vejle fik sin første permanente biograf i 1906 med Vejle Kosmorama på Rådhustorvet 4, Vejle.
Vejle Kosmorama på Rådhustorvet var en af de 26 kosmorama-biografer i provinsen, der alle blev grundlagt af det københavnske firma Kosmorama.
''Den første biograf havde enorm succes og inden for et år var der åbent endnu tre biografer i Vejle.''
''
''Vejle Kosmorama på Rådhustorvet var en af de 26 kosmoramaer i provinsen, der alle blev grundlagt af det københavnske firma Kosmorama, som C. Philipsen og N. Gleesen drev.
Danmarks første succesrige biograf var Kosmorama i København. Den åbnede i 1904 og allerede to år senere fik Vejle sin første biograf i 1906.
Efter 8 måneder overtog de fire lokale forretningsmænd, sagfører Henrik West, fabrikant N. Fr. Møhl, herreekviperingshandler Waldemar Joost og kaffehandler Mortensen Vejle Kosmorama fra det københavnske firma.
Der var plads til 122 tilskuere på bænke med klapsæder. Hver forestilling varede 35 minutter. Det var ambitionen, at der hver mandag skulle komme nyt program. Åbningstiden var fra kl. 14.00-22.30.
Vejle Kosmorama markedsførte sig som byens bedst besøgte teater for levende billeder, med det bedste filmapparat (”Original Pathé”)
Biografen og filmens enorme lokale succes betød, at der inden udgangen af 1907 var åbnet tre andre biografer i købstaden.
De andre biografer gav så meget konkurrence at Vejle Kosmorama lukkede i slutningen af 1908. Lokalerne på Rådhustorvet 4, blev overtaget af Mode-Bazaren.
''Det bedste filmapparat!''
I februar 1908 i Vejle Amts Folkeblad markedsførte Vejle Kosmorama sig som byens bedst besøgte teater for levende billeder, med det bedste filmapparat (”Original Pathé”) ”med et overordentlig lysstærkt og kraftigt Objektiv”, der kun viste nøje udvalgte kunstneriske, humoristiske eller aktuelle film, samt med et nyt program to gange i ugen.
I maj 1908 viste biografen for første gang ”syngende og talende levende billeder”.
Kobbersmed Poulsen havde som operatør ansvaret for at dreje håndsvinget på filmapparatet. Når der var ekstraforestillingen, kom han rigtig på arbejde, for så skulle en trediveminutters film ekspederes på 20 minutter.
Sveden bogstavelig talt sprang af filmoperatøren inde i det 60 grader varme filmapparatlokale, hvor han tilmed skulle stå og balancere på en lille skammel og bede til at filmen ikke brød i brand.
Signaldrengen fik også travlt ved disse ekstraforestillinger. Det var nemlig hans opgave at gengive de lyde, der blev vist på stumfilmene, ved hjælp af forskellige redskaber. Til at efterligne knust glas rystede han f.eks. en pose med glasskår, og med en stortrommekølle hamrede han løs på blikplader for at gengive pistolskud.