Vejene over Kastbjerg Å - fra stenalder til vikingetid
Oversigt over udgravningen ved Kastbjerg Å-.
Del af vognhjul.
Intro
I 2015 undersøgte arkæologer fra Museum Østjylland 6 veje fra oldtiden, der alle er gået henover Kastbjerg å. Vejene er af både sten og træ. I området kendes mange forskellige fortidsminder som gravhøje, bopladser og voldsteder. Vejene passer således fint ind i dette spændende arkæologisk område.
Museum Østjylland udførte i 2015-17 udgravninger ved Enslev Mose i forbindelse med tilbageføring af det regulerede åløb. Herved fremkom nye og helt enestående resultater til belysning af den forhistorisk færdsel i området.
Ved udgravningerne, som samlet kun dækker et mindre område på tværs af det næs, som i dag er fremkommet i forbindelse med åens genslyngning, fremkom ikke mindre end 14 forskellige sten – og træbyggede vejanlæg med et tidsspand på hele 5.000 år.
Ældst var en træbelagt stenaldervej fra yngre stenalders Tragtbægerkultur omkring 3.300 f.Kr. Tragtbægerkulturen er mest kendt som det første agerbrugssamfund, som over en godt 500 år lang periode rejste tusindvis af stendysser og jættestuer i det danske landskab. En ca. 4 m bred og velbevarede vej med langsliggende planker lå under et næsten 2 meter tykt tørvelag. Tørven og det underliggende kalklag skabte et fugtigt og iltfattigt miljø, som forhindrede nedbrydning af organiske materialer og yderligere fire vejspor overlejrede stenaldervejen, så den samlet var i brug i omkring 800 år.
Fra den efterfølgende bronzealder (1700 – 500 f.Kr.) og videre i jernalderen (500 f.Kr. – 750 e.Kr.) blev der fundet træbyggede vejspor som var flankeret / kantsat med sten og fra oldtidens afslutning i vikingetiden (750 – 1.050 e.Kr.) afslørede udgravninger blandt andet en stenopbygget vejdæmning langs det nuværende åløb. Ved den nye bro over åen lidt længere nedstrøms ved Kastbjerg afslørede udgravningerne også stolper fra en bro fra sen vikingetid eller tidlig middelalder.
Udgravningerne bragte også en række gode fund frem i lyset. På bopladser og lignende på fast grund er organiske materialer som regel dårligt eller slet ikke bevaret, men ved Enslev var det grundet vandet modsat. Det viste sig ikke overraskende, at adskillige brugte og måske kasserede redskaber var blevet genbrugt og indgik i trævejene. Særligt flot var fundet af et skær til en oldtidsplov – en såkaldt ardplov – som modsat nutidens plov, der vender jorden, blot opfurede overfladen. Arden fandt anvendelse helt frem til den tidlige vikingetid, hvor den afløstes af ”vendeploven”. Et andet fint fund var et trækåg i træ, som måske blev anvendt til husdyrene foran stenalderploven.
Samlet set repræsenterer udgravningerne sikkert bare en lille flig af hvad, der stadig gemmer sig af forhistoriske vejanlæg og fund i Kastbjerg Ådal.
Ådalen mellem Enslev og Sem er et relativt smalt sted med kun ca. 500 m bredde og må formodes at repræsentere et velvalgt overgangssted af ådale gennem årtusinder. Moderne udgravningsteknik, overflade – og georadarscanninger kan sikkert afsløre rigtigt meget mere i fremtiden. Samtidig illustrerer udgravningsresultaterne også vigtighed af at bevare fugtighed og dermed gode bevaringsforhold for organisk materiale i ådalen. Dræning og maskinel bearbejdning af jordbunden er direkte ødelæggende for bevaringsforholdene og er nu heldigvis på retur i sådanne områder.
Læs mere om oldtidsvejene i Kastbjerg Ådal på [https://fortidsmindeguide.dk/tidsalder/bonde-stenalder/enslev-mose-oldtidsveje Fortidsmindeguiden]