Vejen fra vikingetiden

I forgrunden ses den gamle småstensbelægning i den arkæologiske udgravning.

Intro

Gadeforløbet Overgade-Vestergade har været rygraden i Odense i omkring 1000 år. I dag er strækningen gågade, men helt frem til den fynske motorvej bliver anlagt i løbet af 1970’erne-og 80’erne er gaden en del af vejnettet for al trafik, som skal tværsover Fyn fra Middelfart til Nyborg.

Oprindeligt er vejen blot et hjulspor på det hævede og tørre terræn nord for Odense Å. Men allerede tidligt i Odenses historie finder man det nødvendigt at gøre vejen mere stabil og farbar. Ca. 2,5 m under nutidens gadeniveau har arkæologerne fundet spor af en vejbelægning fra slutningen af 1000-tallet. Belægningen består af hårdt sammenpressede småsten, som stadig danner en hård og stabil overflade, da arkæologerne graver den frem efter mere end 900 år. Gaden er i sin tid et gigantisk anlægsarbejde, hvor man først fjerner al muldjord i hele gadens udstrækning, som er mindst 8 m. Derefter kører man vognlæs efter vognlæs af småsten på. Anlægsarbejdet strækker sig også til sidegader og torvepladser. Arkæologerne finder samme belægning bl.a. på Flakhaven og Skjolden samt i Stålstræde og Skomagerstræde. Den stabile gadebelægning er med til at fastlåse byens struktur, så vi her i det centrale Odense stadig kan følge dele af middelalderens gadenet.

Helt fra starten er gaden en handelsgade. De handlende indretter små boder helt ude på gaden. Gaden tjener også en vigtig funktion under den årlige helgenfest for Knud den Hellige, hvor hans gyldne helgenskrin bliver båret i procession fra Domkirken og rundt i byens gader. Det velanlagte gadenet i den opblomstrende by er et værdigt scenarie for fejringen af den store helgenkonge.

Når du om lidt går mod øst af Overgade og drejer mod nord ved Vor Frue Kirke, bevæger du dig ud af vikingebyen og ud i det, som dengang var åbent land. Nu er der kun få stumper af det gamle landskab tilbage mellem byens bygninger.

''Publiceret''