Varpelev Kirke
Varpelev kirke
Varpelev kirke, ca. 1925
Varpelev kirke ca. 1908
Varpelev kirke indgangsdør
Varpelev kirke, skib og kor
Intro
Varpelev kirke er bygget omkr. år 1080. Den er en af de ældste kridtstenskirker på Stevns. Kirken er oprindeligt opført i romansk stil og senere tilbygget med røde brændte sten og fremstår i dag i den sengotiske stil.
Man træder ind i kirken gennem tårnbygningen. Dørrammen her er en del af den gamle i 1920'erne udskiftede altertavle. Alterbilledet ses i dag ophængt på tårnrummets nordre væg. På tårn-kammerets sydvæg ser man en mindeplade af marmor, der oprindeligt var indfældet i muren på Varpelevs første skole.
På kirkeskibets nordre væg ses over den tilmurede dør et rødmalet indvielseskors udført kort efter kirkens indvielse. Over korbuen troner et monogram med kongekrone og bogstaverne C A og årstallet 1706. Dette monogram henviser til kirkens jus patronatus dronning Charlotte Amalie, gift med kong Chr. V. Som patron for kirken bekostede hun i slutningen af 1600-tallet en større restaurering af denne. Over korbuen bemærker man ligeledes indskriften: magist nicolaus. Denne henviser formodentlig til en mand i Rani-slægten, nemlig hr. Niels Herlugsen, hvis ligsten kan ses på korets nordre væg.
Alterets prydelse er et krucifiks udført omkr. år 1500 af Store Fuglede-mesteren eller Næstved-mesteren. Krucifikset hang oprindeligt på væggen i korbuen. Da prædikestolen var færdig til brug omkr. år 1860, blev dette nedtaget. Ved en restaurering af kirken i 1923 fandt man krucifikset på kirkeloftet i en noget miserabel stand. Efter en restaurering besluttedes det at anvende krucifikset som alterprydelse.
På korets nordre mur er en ligsten, som bærer den latinske randtekst: I faderens og sønnens og helligåndens navn. Her hviler hr. Herlug her hviler hr. Niels fordum kammermester og hans hustru Cecilie. På midterbåndet står på latin: Hr. Peder hans søn Fru Kathelug. Ligstenen, som oprindeligt var nedlagt i gulvet, kan tilskrives ridderne Niels og Peder Herlugsen af Rani-slægten.
I 11-1200 tallet var det Rani-slægten, som boede på herregården Gjorslev, der var de dominerende ejere af Varpelevs jorder herunder kirken. Det er formentlig denne slægt, der står for opførelsen af den nuværende Varpelev kirke.
Forholdene i Varpelev i 11-1200 tallet giver næring til teorien om, at det var den lille magtfulde jordbesiddende overklasse, som havde magt og midler til at bygge de første trækirker. Tanken var, at disse skulle være deres helt private kapel, der skulle sikre dem og deres slægt et gravsted i guds hus. Efterhånden som kristendommen blev mere almindeligt udbredt, blev kirken ikke alene en gravkirke for de få men også for en større kreds.
Den første kirke, der erstattede trækirken, blev opført omkring år 1080 i kridtsten. Ved senere til- og ombygninger anvendtes brændte røde munkesten fra bl.a. ruinerne af den overfor beliggende Varpelevgård, der nedbrændte i midten af 1360'erne og ikke blev genopført måske p.g.a., at Rani-slægten mistede sin magtposition. Kirken er siden blevet til- og ombygget og fremstår i dag i den sengotiske stil. Kirken var i en længere periode gulkalket.
Varpelev kirke overgik til selveje i 1910.
Varpelev kirke er en annekskirke under Hårlev pastorat.
Kirken er kun åben under kirkelige handlinger.