Varnæs Kirke
Varnæs Kirke
Intro
Varnæs Kirke ved Aabenraa er opført omkring 1150 og rummer både romansk døbefont og middelalderlig altertavle. Kirken er omgærdet af sagn, har et fritstående klokkehus med klokker fra 1690 og genforeningstiden samt en smukt udsmykket prædikestol fra 1606.
Varnæs Kirke i Sønderjylland stammer fra omkring 1150, og både alterbord og døbefont er fra samme periode. Man ved ikke, hvem der har udført altertavlen, som stammer fra slutningen af middelalderen. Sandsynligvis har kirken været viet til Sct. Peder, som er afbildet i kirkens segl.
Et af de mange sagn fortæller, at kirkens grundvold blev flyttet fra den oprindelige placering på Kirkebjerg. Alle byggematerialerne blev fjernet om natten og bragt til det sted, hvor kirken nu ligger.
Et andet sagn handler om Junker Viggo fra Varnæs Vold, som skulle have været kirkens bygherre. Sammen med sin brud, Ida, siges han at være begravet under den gamle løn. I træets stamme findes stadig et hul, hvor der tidligere altid fandtes frisk vand, som blev anset for at have helbredende virkning.
Det fritstående klokkehus rummer to klokker. Den ene er fra 1690 og bærer indskriften: '''„Fabricius gjorde mig“'''. Den anden klokke blev taget af tyskerne under Første Verdenskrig. I stedet hænger der nu en genforeningsklokke.
Ved korets østgavl står en mindesten for de faldne i krigen 1914-18. Motivet er en engel, som indskriver de dødes navne i Livets Bog.
Kirken har oprindeligt haft en nord- og en syddør, henholdsvis for kvinder og mænd. Prædikestolen fra 1606 er udført i træskærerarbejde i renæssancestil. Den er udsmykket med fire felter, der forestiller bebudelsen, hyrdernes tilbedelse af Jesusbarnet, korsfæstelsen og opstandelsen.
Kilde: Familie Journalen nr. 39, 2012, Kirkelisten, kirke nr. 1801
''Publiceret''