Varde Præstegård


Line Luplau (1823-91). Kvindesagsforkæmperen og præstefruen fra Varde Line Luplau.


Den gamle præstegård i Varde. Den gamle præstegård med lindeallén var rammen om Line Luplaus liv.

Intro

Varde gamle præstegård blev opført kort efter Vardes brand i 1779. Den fungerede som statslig embedsbolig fra 1818-89, men præstegården måtte imidlertid vige pladsen på byens torv for en ny bygning...

Varde gamle præstegård blev opført kort efter Vardes brand i 1779. Den fungerede som statslig embedsbolig fra 1818-89, men præstegården måtte imidlertid vige pladsen på byens torv for en ny bygning. Da Varde Præstegård blev revet ned i 1890 forsvandt også et vigtig stykke by- og kvindehistorie fra byens midte. Således havde Varde præstegård været bopæl for blandt pastor Daniel Luplau (1818-1909), der var gift med den berømte kvindesagsforkæmper Line Luplau. Præstegården var opført af provst Dam i 1780, men i 1786 købt af pastor Christian Carl Brorson, der var søn af den berømte salmedigter og biskop i Ribe Hans Adolf Brorson. I præstegården hos den ugifte Carl Christian Brorson boede både hans gamle mor, enkebispinden fra Ribe, og hans mentalt svækkede bror Nicolai. Alle tre er de begravet på byens gamle kirkegård, hvor man finder en mindetavle. ''En kvindelig pionér fra Varde'' Præstefruen fra Varde Nicoline Christine (Line) Luplau (1823-91) er en pionér inden for udviklingen af det danske demokrati. Line Luplau engagerede sig i socialt arbejde for de fattige i byen, og derigennem blev hendes interesse for samfundsproblemer vakt. Line Luplau blev siden en central figur i kampen for at udbrede det unge danske demokrati, hvor hun var en af frontløberne, der også ville have demokratiet til at omfatte den anden halvdel af befolkningen: nemlig kvinderne. Således ønskede Luplau at indføre kvinders valgret og valgbarhed i første omgang til de kommunale råd (1909) og siden til Rigsdagen (1915). Selv levede hun dog ikke længe nok til at opleve frugten af sit arbejde. Trods det fik hun én gang for alle slået sit navn fast i kvindesagskampen. Line Luplau gjorde sig også bemærket i den såkaldte sædelighedsfejde, hvor hun markerede sig ved at gå ind for større seksuel frihed - også for kvinder. I 1889 var Line Luplau i samarbejde med kommunelærerinde Louise Nørlund medstifter af Kvindevalgretsforeningen, hvis mærkesag alene var kvindevalgretten. Line Luplau var i øvrigt mor til maleren Marie Luplau (1848-1925). I 1991 fik hun opkaldt et IC3-togsæt efter sig, der blev adopteret af Varde.