Vandværket


Litografi. Odense. Vandværket.


Vandværket, Vandværksvej 7.


Billeder fra elforsyningen. Vandværket


Odense Vandværk. Kontrolpanel i bygning 3.

Intro

I 1853 blev Danmarks første vandværk til offentlig forsyning bygget i Odense.

Vandværket blev opført efter et projekt af det nyetablerede danske rådgivende ingeniørfirma English & Hanssen i 1852-1853. I de følgende år opførte samme firma en række af landets tidligste vandværker, og de importerede dermed moderne engelsk teknologi til Danmark. Vandforsyningen var kommunal.

Maskinbygningen fra landets ældste, offentlige vandværk fra 1852 er bevaret på hjørnet som kontor og beboelse. I 1870 blev en ny teknisk bygning opført i forlængelse af den gamle; endelig kom tværfløjen til i 1896.

Vandværkets mest markante indretning, ’store brønd’, der blev udgravet 1897-1907 er knap så synlig. Den strækker sig imidlertid ned i jorden omtrent af omfang som Rundetårn - og er i dag beskyttet og markeret af en ny glasdækket overbygning.

I dag er området og bygningerne ændret en hel del, men den oprindelige vandværksbygning ses som den nordligste bygning mod hjørnet ved Roersvej. Oprindeligt var der et 12 meter højt tårn, men det er dog for længst væk. I den sydlige ende af området langs Vandværksvej ses en tidstypisk rødstensbygning fra 1870, da vandværket blev udvidet.