Vandmølle fra Ellested, Fyn (nr. 6)
Intro
Vandmøllen blev opført i 1600-tallet ved Ørbæk. Den betjente områdets lokale bønder og står nu indrettet som i slutningen af 1800-tallet med bolig, mølleri og udlænger.
Den sidste møller Otto Hellesen døde i begyndelse af 1900-tallet, hvorefter hans datter Anna drev vandmøllen sammen med sin mor og en gammel møllersvend. "Men så kom der elektricitet - omkring 1912-13, og så fik bønderne kværne og så gled det hele ud iingentind..."
Til mølllen har altid hørt en pæn portion fæstejord, og mølleren drev landbrug som fæstebonde ved siden af mølleriet.
Møllergårdens stuehus er i modsætning til flere andre bygninger på Frilandsmuseet ikke ændret ret meget siden 1700-tallet. Dog blev stuerne i slutningen af 1800-tallet dekoreret og møbleret efter tidens fine og sirlige klunkestil med polstrede møbler, potteplanter, hængelamper og masser af små hylder og borde med nips. Stuerne blev tapetserede, og der kom gulvtæpper på gulvene.
Møllestuen er mere enkelt indrettet. Her sad karle og gårdmænd og ventede på at deres korn blev malet til mel. Ventetiden kunne passende bruges på lidt godt at spise og drikke, det sørgede møllerkonen for. Dette var endnu en god indtægtskilde formøllergården.
I mølleriet ses kværne og valser, melsigter og hejseværk til at hejse sække op på møllerloftet. Alt er trukket af de to overfaldshjul som ses ved bygningens gavl og kraftoverføringen til kværnakslen foregår ved hjælp af et stort gravhjul, som kører rundt nedenunder gulvet. Mølleren fik betaling i form af korn og han brugte toldekoppen til at tage sin andel af kornet. Toldekoppen indeholdt et fastsat rummål. Dette korn brugte mølleren selv i sin husholdning og videresolgte resten til købstædernes købmænd. Udenfor døren hænger bremseskoen til hestevognene, så vognhjulet stod stille når den tunge vogn kørte ned gennem hulvejen.