Vandkraftværket - Harteværket


Harteværket, fra omkring værkets oprindelse i 1920´erne.

Intro

Harteværket, tegnet af Ernst Petersen, er bygget fra 1918 til 1920, og er Danmarks første større vandkraftværk. Værket blev bygget for at dække det voksende behov for energi til belysning og industri efter 1. Verdenskrig.

Elektricitetens gennembrud
Midten af 1890’erne gav udtryk for det, som nogen har kaldt den anden industrielle revolution. I Kolding kom det til udtryk ved opførelsen af byens første elværk i 1898. Den 9. december blev der sat strøm på bynettet. Tilslutningen voksede hurtigt, og allerede i løbet af få år måtte produktionen udvides. Snart var der også fra byens yderområder og opland et ønske om elforsyning.

De første forhandlinger om levering af elektricitet fra Kolding Elektricitetsværk til oplandet begyndte i årene 1911-12. Det resulterede i en overenskomst i 1916 og dannelsen af andelsselskabet Kolding Oplands Højspændingsforsyning – også kaldet K.O.H.

Se filmen om Harteværket.


Krise og alternativ energiforsyning
Første verdenskrigs brændselsmangel resulterede imidlertid i nye tanker for, at løse samtidens energiforsynings-problemer og voksende efterspørgsel på el. En række af datidens ingeniører havde allerede i begyndelsen af 1900-tallet undersøgt vandkraftens muligheder, selvom der var delte meninger om betydningen af vandkraften som en dansk energikilde.

En af dem, som var stærk fortaler af vandkraften, var ingeniør Kristian Thomsen fra ’Hedeselskabet’. Han udarbejdede allerede i 1904 det første projekt til Gudenåcentralen og deltog siden i den endelige planlægning af Tangeværket.

Hans fætter cand.polyt. Mikkel Thomsen så mulighederne for et lignende projekt, baseret på vandmængderne fra et stort nedslagsområde omkring Donssøerne og i Stallerup sø og den store niveauforskel mellem landskabet nord for Harte og Kolding å i ådalen i syd. Det var en niveauforskel på 25-26 meter, der ville være landets største faldhøjde.
Landskabets topografi viste sig at være helt unikt efter danske forhold, og i 1917 præsenterede Mikkel Thomsen sine opmålinger og beregninger for K.O.H.


Samarbejde mellem by og land - Sydøstjyske Elektricitetsværker
Det var i første omgang K.O.H., der således formulerede ønsket om at bygge et vandkraftanlæg ved landsbyen Harte. Men kravet for at få den nødvendige bevilling var, at det blev skabt på en bredere basis med inddragelse af Kolding by.

Omend bystyret i begyndelsen var tøvende. Derfor medvirkede de høje kulpriser og hensynet til, at bevare det gode forhold mellem by og land, at man i sidste ende indgik i en fælles ansøgning. Resultatet blev oprettelsen af interessentselskabet ”Sydøstjyske Elektricitetsværker” den 19. september 1918. Det stod for den fremtidige drift af værkerne i Harte og Kolding, samt levering af elektricitet til Kolding og opland. Overenskomsten blev underskrevet af parterne den 18. juli og den 5. august 1921.


Realisering af projektet
En væsentlig forudsætning for realisering af projektet var imidlertid, at der var lovhjemmel for eksproprieringer af de nødvendige arealer. Det blev gennemført ved vedtagelsen af to beslægtede love ”Lov om Udnyttelsen af Vandkraften i Gudenaa” og ”Lov om udnyttelsen af Vandkraft i offentlige Vandløb”, når det drejede sig om anlæg af elektricitetsværker. Sidstnævnte var direkte udsprunget af de igangværende projektplaner for Harteværket. Samlet set gik de under betegnelsen "Vandkraftloven" og blev vedtaget i maj 1918. Arbejdet med at få indhentet alle tilladelser og få overblik over projektets økonomi, foregik sideløbende med detailprojekteringen af såvel selve kraftstationen som det vandførende anlæg, og arbejdet tog sin begyndelse i vinteren 1918-1919. Anlægsarbejdet bestod af mange store gravearbejder, der blev udført omtrent samtidig i forskellige områder.

Ca. 3 km nord for værket ved Ferup sø blev den 200 meter lange spærredæmning etableret, der opstemmede vandet i Vester Nebel å, omtrent hvor den krydsedes af Troldhedebanen, således at vandet imod det naturlige fald blev presset østpå i et stykke af Almind å, hvorved vandet fra de to åer blev samlet i Stallerup Sø. Herfra ledtes det gennem en godt 2 km. lang kanal til værket, hvor der blev skabt en faldhøjde på knap 25 m gennem et rør på 1.8 meter i diameter og 85 meters længde.
Ved dæmningen arbejdede en stor del af de 300-350 såkaldte ”børster” eller ”bisser”, der udgjorde arbejdsstyrken for jordarbejdet. Efter en intens arbejdsindsats blev turbinerne sat i gang den 28. juli 1920, og Harteværket åbnede for driften i paralleldrift med Koldingværket. Mennesket havde ’tæmmet’ et lille stykke af den danske natur! Prisen var 3,6 million kroner, hvoraf ca. en tredje del var gået til arbejdsløn til jordarbejderne.


Billigere og bedre el
I lyset heraf gav Harteværket sit bidrag til afhjælpningen af landets store arbejdsløshed, men en anden intention; målet om billigere el, var på baggrund af de meget høje anlægsudgifter sværere at opfylde. Sammenholdt med tidens høje kulpriser bidrog Harteværket dog til en forbedring af den danske valuta i værkets første leveår.
Anlægsudgifterne havde dog beløbet sig til 2,2 millioner mere end først anslået. Samlet set var der tale om en anlægskapital for Harteværket og Kolding Elværk på tilsammen 6-7 millioner kroner. Svarende til 130 millioner nutidige kroner (2014). Følgen blev, at såvel by som land kom til at betale en højere pris for elektriciteten sammenlignet med andre elektricitetsværker, hvor anlægsudgifterne ikke havde været nær så omkostningstunge, og dermed hurtigere kunne afskrives.
Diskussion og uenighed omkring elpriser og fremtidig tilkobling og samarbejde med andre elværker førte til, at interessentselskabet S.Ø.E. (Sydøstjyske elektricitetsværker) blev ophævet i 1935, og Kolding Kommune overtog begge el-centraler med indhold og tilhørende produktion mod at K.O.H. fik el til en fordelagtig lav pris. Behovene fra oplandet førte imidlertid til at K.O.H. i 1937 ønskede en overgang til en højere driftsspænding, hvilket betød omlægning og opførelse af en koblings- og transformatorstation ca. 100 meter vest for Harteværkets stationsbygning. Anlægget og finansieringen af transformatorbygningen stod K.O.H. for. Efter nedlæggelsen af S.Ø.E. tilsluttede Kolding Elektricitetsværk sig den Sydøstjyske Samleskinne i 1935. Den stod klar til brug 4. juli 1936.


Harteværkets bygninger
Harteværket blev projekteret af ingeniør Mikkel Thomsen og professor William Rung (1873-1939) under tilsyn af Eriksen og Sardemann. Rung stod for projekteringen af den elektriske del af Harteværket. Arkitekternes rolle var begrænset i hovedparten af de vandkraftværker, der blev anlagt i mellemkrigstiden. Kun ved Gudenåcentralen og Harteværket synes der at være inddraget arkitektur ved formgivningen. Således er den statelige rødstensbygning, der rummer selve kraftstationen og de tilhørende kontor- og værkstedbygninger, samt de rødmalede tjenesteboliger, alle tegnet af arkitekten Ernst Petersen (1883-1953).

Ernst Petersen havde bl.a. været medarbejder hos Anton Rosen og Henning Hansen, inden han fra 1918 begyndte som selvstændig i Kolding, hvor han i de efterfølgende år fik en enorm indflydelse på byens arkitektur. I årene 1918 frem til sin død tegnede han ca. 300 byggeopgaver i Kolding og omegn – herunder byens domhus. Hans nyklassicisme fik så stor indflydelse på Koldings arkitektur, at de modernistiske strømninger, der slog igennem i dansk arkitektur i 1930’erne stort set ikke fandt plads i Kolding. Inspirationen til Harteværket har Ernst Petersen formentlig hentet ved at studere Svinninge Elektricitetsværk, tegnet af Ivar Bentsens tegnestue og opført i 1913.

Kraftstationsbygningen giver med sin imponerende højde og de slanke vinduer i gavlene og tyngden i de store murstensfalder associationer til en kirkebygning. Også inde i maskinsalen kan tankerne ledes mod et kirkerum på grund af det smukke lysindfald gennem vinduerne og rummets højde. Selve maskinsalen i Harteværket er 9 meter dyb og rummer såvel 3 generatorer og regulatorer som 3 turbiner, der her er placeret i trykskab inde i selve salen. De tre originale turbiner er Francisturbiner produceret i Vejle. Den smukke marmortavle med alle installationerne er udarbejdet af Laur. Knudsens Installationsforretning fra Kolding. Harteværket består foruden selve kraftværket af tilløbsbassinnet med de to styrehuse, trykrøret samt tilhørende funktionærboliger. Siden er maskinværksted (1937) og gangbro (1937) blevet tilføjet samt transformatortårnet mod vest, som blev anlagt af K.O.H. (1937). Disse bygningsdele er fredet i 2001.

Her kan du læse mere omkring hver lokalitet:
Funtionærboligerne
Kanalen
Trykrøret
Slusehuset
Transformatorstationen og vagthuset fra 2. Verdenskrig
Rensehuset


Værket dækkede i sin samtid ca. halvdelen af Kolding by og oplands elforbrug, og resultatet var, at Koldings elektricitetsværker gennem Harteværket, i lighed med andre offentlige elektricitetsnet, fik tilført flere moderne islæt under indtryk af forsyningsvanskelighederne under 1. Verdenskrig. Efterhånden som landets elektricitetsforbrug voksede og udviklingen af det nationale energinet samlede sig om større og færre central værker - heriblandt Skærbækværket - svandt Harteværkets betydning for elforsyningen imidlertid ind.

I forbindelse med renoveringer i Kolding Ådal blev Vester Nebel å tilbageført til sit tidligere løb til gavn for fiskevandringerne. Herved blev værket berøvet 2/3 af sin vandmængde. Trods denne reduktion i produktionen har værket stadig betydning for balancering af el-nettet. Harteværket er således tilmeldt en gruppe el-producerende anlæg, der med kort varsel kan koblesn ind og ud af elmarkedet, når Energinet.dk har brug for det, og samtidigt et forhold der sikrer værket en fornuftig driftsøkonomi i dag.

De naturskønne omgivelser ved Harteværket, på stierne i oplandet mod og mellem de forbundne søer, Påbysø, Ferup sø, Stallerup sø og Donssøerne er udtryk for en levende kulturarv, der danner rammen for både lærerige naturoplevelser, men også forståelsen af, hvorledes menneskets skiftende syn på krop, maskine og natur har transformeret såvel landskab, som samfund de sidste 100 år.


I dag fremstår Harteværket som et gammelt, men moderne grønt kraftvæk og et eksempel på en meget tidlig udnyttelse af alternativ energi. Skabt i en krisetid med høje anlægsomkostninger, men også med en tro på fremtiden og udviklingen med en højere selvforsyning. Med en nænsom renovering og fremtidig vedligeholdelse, kan værket levere miljørigtig strøm også i fremtiden.