Valdemarsstenen i Nørreskoven, Værløse

Valdemarstenen i Nørreskoven, oversigt.

Valdemarstenen i Nørreskoven, detalje.

Intro

På stenen står der: "1219-1919. Syv hundred somre svandt siden Volmer drog over sø og sejr vandt under Dannebrog". 700 år efter Dannebrog faldt fra himlen i Estland den 15. juni 1219 opførtes dette mindesmærke.

Mindesmærket består af en stenrække, med den største sten i midten, som kunne tjene som talerstol. Stenrækken skulle være et samlingspunkt til folkemøder, som da også blev udnyttet ved alsangstævnerne under anden verdenskrig. Valdemarstenen blev opstillet i 1919 til minde om, at det var 700 år siden, at Dannebrog faldt ned fra himlen i Estland under slaget ved Lyndanisse. Sagnet fortæller, at Valdemar Sejr var ved at tabe kampen, da han den 15. juni 1219 beder om Guds hjælp til at slå hedningene. Og svaret kom omgående med Dannebrog, der daler ned fra himlen, og danskerne vinder krigen.

Udklip fra reportage i Frederiksborg Amts Avis fra dengang mindesmærket blev indviet:
-Den nye festplads blev indviet i Overværelse af en Forsamling paa ca. 800 Mennesker. Alle beundrede Talerstolens stilfulde Opsætning. ...
-Iblandt den store Forsamling foretoges en Afstemning om, hvad Navn Pladsen skulde have. Der var fremkommet to Forslag om Navnet; nogle vilde have, at Navnet skulde være Valdemarspladsen, andre foreslog at give Pladsen Navnet Kaalundspladsen, som herefter er Stedets officielle Navn.
... –Pastor Krogh besteg dernæst Talerstolen og bød den store Forsamling velkommen samt udtalte Haabet om, at denne Dag maatte blive en god Dag for alle, som skulde høre noget om vort Flag. Efter Sangen Velkommen i det grønne Land udtalte Pastoren: – Vi gaar en ny Tid i Møde, og hos mange findes bange Anelser for Fremtiden. Derfor er det godt, at vi kan komme sammen for at udveksle Meninger med hverandre; thi Ordet er det bedste, som kan bringe Ro over Sindet; Pressen bringer os Bud om Begivenhederne ude i den store Verden, men vi maa komme sammen for at drøfte disse Begivenheder indbyrdes. Talerstolen er rejst og vil sikkert staa i mange Hundrede Aar, og herfra skal Mænd og Kvinder bringe deres Aands bedste Tanker ud til os. Jeg vil anbefale Egnen at gøre flittig Brug af Pladsen..

Hans Vilhelm Kaalund blev født i København i 1818 og døde på Frederiksberg i 1885. Kaalund forsøgte sig både som billedhugger og maler men endte med at blive forfatter og digter. Efter en nervelidelse i 1838 boede han de følgende fire år i Farum. Her blev han til en centrumsperson for et friluftsliv med bådfarter og køreture. Men igen ramtes han af nerveanfald og lå derefter i seks måneder på Frederiks hospital.
Årene i Farum blev hans digteriske gennembrudstid med bl.a. en digtsamling fra 1859, som blev ret populær, hvor Kaalund skrev om kærlighed til naturen, fædrelandsfølelse, tro på det bestående, frihedssværmeri, opposition mod etikette og tvang, en kristelig overbevisning og tro på lysets sejr.
Kaalund kunne ikke leve af sin kunst. Han var nødt til at blive overlærer ved det nyoprettede Vridsløselille cellefængsel.

Mindesmærke, Nyere tid (dateret 1800 - 1899 e.Kr.) Undersøgelsehistorie (1) 2008 Afventer oplysninger Det Kulturhistoriske Centralregister Mindesmærke