Valdemars Slot
Litografi. Valdemars Slot
Affotografering af kobberstik. Valdemars Slot. Fra Pontoppidans danske Atlas, ca. 1760.
Udklip fra Illustreret Tidende 1896. Valdemars Slot på Tåsinge.
Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Valdemarsslot
Luftfotografi. Hovedgården Valdemars slot
Luftfotografi. Hovedgården Valdemar slot
Intro
Hvis man anskuer Valdemars Slot som hovedgård, er den meget ældre end den fremtræder. Den har en direkte forgænger i Kærstrup, som blev anlagt som kystskovgård 1½ km sydøst for Valdemars Slot. Dér findes endnu bevaret rester af et stort voldsted.
På Thorseng
Selvom H.C. Andersen kun besøgte Tåsinge – eller Thorseng, som det dengang hed – en enkelt augustdag i 1830, satte oplevelsen spor i hans hukommelse og digtning i mange år derefter. I romanen ”Kun en Spillemand” fra 1837 kan man læse denne beskrivelse af den sommerfrodige ø:
”Nu toge de Aarerne ind og stege i Land paa Thorseng. Gudfaderen og Fiskerne talte hemmeligt sammen, men Christian hørte ikke hvorom. Det Fremmede, han her saae, den hele Yppighed rundt om overvældede hans Beskuen.De gik bestandigt opad mellem Huse og Haver. Frugttræerne stode betyngede med Frugt; store Støtter vare satte under de bugnende Grene. Vild Humle slyngede sig frodigt hen over Gjærderne, og dybt nedenfor en Skrænt laae et straatakt Bondehuus, hvor Humlestængerne vare saaledes stillede i en skraa Retning, at de tildeels hvilede paa Taget, hvor da Humlen, som det rigeste Viinløv, slyngede sine bladfulde Ranker og syntes at danne en Løvhytte. Udenfor hvert Huus var en Blomsterhave. Stokrosen skjød Blomst ved Blomst, med røde og gule Farver, i en Høide af det halve Huus. Her hvor alt stod i Læ var Solvarmen des føleligere. En Fremmed, pludselig henført i denne milde Luft og i denne Yppighed, vilde gjætte paa at være i et sydligere Land; Svendborg Sund mindede ham vist om Donau. Ja, her var Sommer, deilig Sommer.”
Onsdag den 4. august 1830 inviterede Sognepræst ved Vor Frue Kirke i Svendborg, Carl Vilhelm Heber (1771-1839), H.C. Andersen med sig på en tur til Thorseng. På trods af, at der var tale om en endagsudflugt, nåede digteren vidt omkring på øen, hvor han både besøgte præsten i Bjerreby, så Valdemars Slot ved Troense, nød udsigten fra Bregninge Kirke og besøgte sin tidligere lærer fra drengeskolen i Odense, der nu fungerede som telegrafbestyrer ved den optiske telegraf i Bregninge Bakke.
På Valdemars Slot
På Valdemars Slot gjorde specielt én visuel oplevelse et så stort indtryk på den unge og påvirkelige digter, at den lagrede sig i hans hukommelse til fremtidigt brug. Herom skrev han i et brev til Edvard Collin den følgende dag:
”… vi saae Kong Valdemars Slot, hvor især de gamle Portrætter intereserede mig; blandt andre var der en Dame af den juulske Familie, der gjorte et underligt dybt Indtryk paa mig, det var det første qvindlige Ansigt der har gaaet mig til Hjertet, og jeg blev ordenlig lidt veemodig ved at tænke mig disse deilige Former opløste til Støv.”
I romanen Kun en Spillemand, der udkom 7 år senere, står erindringen lysende klart gengivet:
”Han saae igjen det gamle Thorseng Slot, hvor han engang før havde været med sine Forældre. Det var den største Bygning, han havde seet, den var jo større end Svendborgs Kirker. Han kjendte dog kun det Ydre, havde alene kiget ind af Vinduerne. Nu traf det sig saa heldigt, at her vare Reisende, og derfor steg han med Gudfaderen op af den høie Trappe, vandrede gjennem de lange Gange og de store Værelser. De mange Portraiter fra gamle Dage, Billeder af hvad Graven havde gjort til Støv, skuede ned paa ham. Ved hvert Stykke knyttede sig Historier eller Sagn, der give slige gamle Billeder en Belysning fuld af Virkning, som den Marmorstatuen faaer, naar vi beskue den ved Fakkelskjær. Portraitet af den sundhedsblomstrende Qvinde, der smiler i Bevidstheden af sin Skjønheds Kraft, rører os til Veemod, naar vi erindre, at det nu er Aarhundreder siden hun levede.”