VEDERSØ KIRKE


























































Intro

Vedersø Kirke er opført ca. 1150 og indviet til skytternes værnehelgen Skt. Sebastian. Kaj Munks digterkollega, Hans Kirk, skriver i sin bog ’Danmarksrejsen’, at Vedersø Kirke er en almindelig forblæst vestjysk kirke uden nogen pragt. Når vi ser os om, må vi sande rigtigheden heraf.

''Krucifikset ''… korsets 4 ender: Lukas med oksen Mattæus med løven Johannes med ørnen Markus med englen Rundt om korsets planker er der knopper eller blomster. Symboliserer korsets træ som livets træ. Øverst 4 knopper … de 4 evangelister Tværplanken 12 knopper … de 12 apostle Den nederste planke: 14 knopper = Via Dolorosa, hvor Jesus gik med korset. Hver af de 14 knopper symboliserer de 14 hvilestationer til Golgata. Solskiven bag Jesus` hoved er opstandelsens lys. ''Stenhovedet på nordmuren til højre for døren:'' '' '' Det formodes, at hovedet er en gengivelse Vidar, som har givet navn til Vedersø. Vidar var søn af Odin. Under Ragnarok dræbte Vidar Fenrisulven. Vidar var brugte ikke mange ord. Derfor kaldes han også Vidar den Tavse. (Kaj Munk: det er let at tale med en vestjyde … i det meste af samtalen drejer det sig om at tie stille). '' '' ''Den gamle herskabsstol, orgelpulpituret:'' Jesu Bjergprædiken … Forklarelsens Bjerg … Himmelfarten … Pinsen (Helligåndens udbredelse). ''Prædikestolen:'' Fra ca. 1615. 4 billedfelter … de 3 vender ud mod kirkerummet og er synlige for enhver. Det 4. vender ind mod muren. Det forestiller en udslidt okse med løsnet hovedtøj. Henviser til Paulus` Første brev til en af apostlens kendteste medarbejdere Timoteus kap. 5 v. 18: ''Thi skriften siger: Når en okse tærsker, må du ikke binde munden til på den, og: En arbejder er sin løn værd.'' Et gennemgående motiv i alle 4 billeder er gåsetrækket. I tre af felterne er der 6-7 gæs i en række. I det fjerde felt flyver gæssene i kileform, som vi kan opleve at se det, når de trækker. Under kanten står på græsk vers 11 i Paulus` Første brev til Korinterne: ''Hvis jeg nu ikke er inde i sproget, vil jeg stå som en fremmed for den, der taler, og den, der taler, som en fremmed over for mig''. ''Tympanonet over kvindedøren i nordsiden'' '' '' Over kvindedøren er i murværket indsat et tympanon. I de græske og romerske templer er de som regel trekantede. Tympanonet her udgøres af den ene halvdel af en rundformet sten, hvis diameterlinje følger den øverste vandrette dørkarm. Betragter man figurerne, er det let at få øje på et hjulkors og på 2 løver, hvor den ene er rasende og viser tænder, mens den anden er glad og logrer med halen. Mellem de to rovdyr står et menneske – og det ser ud, som om dette menneske står på 3 ben. Personligt tolker jeg motivet som Daniel i løvekulen. Men det kan godt være, at det er for let at komme om ved det. Hjulkorset kan godt være et soltegn, som kendes på mange helleristninger fra den hedenske bronzealder. Mennesket mellem løverne er så en mand, der symboliserer frugtbarhed, hvor det mellemste ben er et erigeret kønslem. Men figuren kunne også være asken Yggdrasil, det hellige verdenstræ, hvis 3 rødder går ned til 1) Urds brønd hos aserne, 2) Mimers brønd hos jætterne (Mimer vogtede og øste af sin brønd visdommen) og 3) til brønden Hvergelmir i Niflheim, der er tågeverdenen, hvor Hel boede. ''Altertavlen'' '' '' Midterparti: … Nadverens indstiftelse. Topfeltet; … Korsfæstelsen på Golgata. Disciplen i den blå kappe er Judas, som forrådte Jesus. ''Mindepladen'' '' '' Kaj Munks yndlingssalme: ''Jeg venter dig, Herre Jesus, til dom, / hvert øjeblik jeg ser mig om. / Hastig du komme kan og brat/ i hver en time ved dag og nat. / Lad brænde mit hjertes lampe beredt / i tro, i håb og i kærlighed. /Jeg sover eller våger, da være jeg din, / jeg lever eller dør, da være du min! / Og når du kommer, kom mild og blid, /'' ''Og gør mig salig til evig tid!'' (Den tidligere salmebog oplyste, at bønnen her muligvis var skrevet af digteren Anders Sørensen Vedel. Nr. 269 i vor tids salmebog).