Våningstedgård Hovedgaden 39
Våningstedgård
Intro
Våningstedgård, matr.nr. 17a ,var fæstegård under Gjeddesdal Gods og købt til selveje i 1801. Den første fæstebonde var Anders Hansen, der var gift 4 gange og fik 15 børn. I 1970'erne havde "PUMA" beklædning lager på gården, og i slutningen af 70'erne brændte den, og den nuværende gård blev opført.
Fæstere/ejere
1. Anders Hansen, f. ca. 1743 udensogns, d. 1822, i 1770 gm Anne Olesdatter, f. 1753, d. 1771, i 1771 gm Gundel Nielsdatter, f. 1743, d. 1783, i 1783 gm Maren Rasmusdatter, f. 1740 udensogns, d. 1793, og i 1793 gm Inger Madsdatter, f. 1763 udensogns, d. 1849, 15 børn
2. Niels Olsen, f. 1771, d. 1822, gm Zidse Larsdatter, f. 1774, d. 1838, 7 børn
3. Niels Mortensen, f. 1810, d. 1874, fg svsøn, i 1835 gm Kirsten Nielsdatter, f. 1810, d. 1868, fg datter, 11 børn
4. Mads Madsen, f. 1835 i Tune, d. 1920, fg svsøn, i 1862 gm Sidse Nielsdatter, f. 1838, d. 1914, fg datter
5. Jens Peter Larsen, f. 1868, d. 1936, i 1905 gm Enke Birthe Pedersen, f. Larsen, f. 1866, d. 1913, 2 stedbørn og 1 datter
6. M. Adler og Valdes Høgsvig
fg = forgænger
gm = gift med
svsøn = svigersøn
Anders Hansen
Denne mand har en del af eventyret over sig. Det er en gammel fortælling i hans slægt, at hans mor kom gående til byen med ham og et andet barn i en trillebør.
Om hans herkomst fik man kun at vide, at der flød sydlandsk blod i hans årer. Da han voksede til, blev han en karl, som forstod at skaffe sig agtelse og respekt. Han var velvoksen uden dog at være usædvanlig stor, og smuk har han sikkert også været. Hans uforfængelighed og mod gik der snart ry af.
På Hovmarken, fortælles der, havde han engang optrådt lidt for selvstændigt og udfordrende overfor ridefogeden. Da dette gentog sig, blev Anders tilsagt at møde på herregården (= Gjeddesdal) til afstraffelse. Han mødte også og blev beordret til at sætte sig op på træhesten, men det nægtede han, da hesten ingen stigbøjler havde på. Ridefogeden prøvede både med ondt og godt, men det hjalp ikke.
Så fik Anders ordre til at stille i ridefogedens stue. Da han trådte ind, var både herremanden og ridefogeden med sin hund tilstede. Anders blev nu anmodet om at bede om forladelse, hvilket han dog nægtede. Hunden blev så pudset på ham, men Anders sprang frem, greb hunden i halen og svingede den rundt og hev den ud af vinduet.
Rasende herover tog ridefogeden sin pisk og truede Anders med den. Med et overlegent smil tog Anders pisken fra ham, og nu var det herremanden og ridefogeden, der måtte bede om godt vejr.
Siden den dag fik Anders lov at arbejde i Hovmarken, som han ville.
Kilde: Karlslunde Sogn, Erh. Flensborgs Forlag, Roskilde, 1939
''Publiceret''