Ulrik Frederik Rosing


Ulrik Frederik Rosing var præst i Horsens fra 1822 til 1841.

Intro

Ulrik Frederik Rosing var præst i Horsens fra 1822 og er den ene af de to, der lagde navn til Den Rosing-Ræderske Aftenskole. Den som vi i dag kender som FOF Rosing Ræderske. Gravstedsnummer: B F15.

''Gravmindet er over Ulrik Frederik Rosing (1776-1841), hans hustru Ursula Sophie Rosing (1786-1838) og deres søn Ludvig Rosing (1812-1836).'' Ulrik Frederik Rosing blev født den 17. december 1776 i Frederiksstad i Norge. Som barn blev Rosing undervist i hjemmet, men da han blev 15, blev han indskrevet på katedralskolen i Oslo. Herefter fortsatte han på universitet og tog i april 1799 teologisk attestat. Dette betød at han tog sin eksamen og samtidigt tilladelsen til at prædike offentligt. I oktober 1801 blev han udnævnt til præst for den danske menighed i London, efter det var han præst for danske og norske søfolk der sad i fængsel i England fra 1807 til 1814, sognepræst til Jyllinge og Gundsømagle fra april 1812 og for Vor Frelser menighed i Horsens fra februar 1822. Han var sognepræst i Horsens frem til sin død i 1841. I 1829 stiftede han '''Selskabet for Søndagsskolerne i Horsens''' sammen med borgmester Nikolaj Ditlev Amund Ræder og kort tid efter oprettedes den første skole. Formålet med skolen var at tilgængeliggøre undervisning i formålstjenlige fag som regning og skrivning. I 1860’erne gik man væk fra søndagsskoleundervisningen og oprettede i stedet '''Den Rosing-Ræderske Aftenskole'''. Skolen findes stadig den dag i dag under navnet '''FOF Rosing Ræderske'''. Han blev Ridder af Dannebrog i 1811 og konsistorialråd i 1829. Rosing var gift ad to omgange. Første gang i 1801 med en Anne Christine Dahl som døde i 1821. Anden gang i 1824 med Ursula Sophie Lasson, datter af generalmajor Ivar Christian Lasson, chef for det Slesvigske rytterregiment.

''Ulrik Frederik Rosings gravsten'' er en tavle af marmor, der står lænet op af gravstedets beplantning. Inskriptionen er i antikva med brede seriffer (opret skrifttype med "fødder"). Den er indhugget og optrukket med sort. Inskriptionen afsluttes med et bibelvers. ''Ursula Sophie Rosings gravsten'' er et støbejernskors med kølbueformede ender. Inskriptionen er i versaler, i antikva med brede seriffer og visse dele er i kursiv. Den øverste korsarm er dekoreret med en sommerfugl. Sommerfuglen er traditionelt et symbol på opstandelsen og det evige liv. ''Ludvig Rosings gravsten'' er ligeledes et støbejernskors, dette har dog ret afsluttede arme. Inskriptionen er ligeledes i versaler, i antikva med brede seriffer og visse dele er i kursiv. Den øverste korsarm er også dekoreret med en sommerfugl. På gravstedet ses et stort træ, som tavlen står op ad. Gravstedets afgrænsning består af hækværk, men ud til stien ses en støbejernslåge i nyrenæssancestil. ''Støbejernskors og tavler blev begge meget almindelige i byerne i 1840’erne.'' Det var især blandt middelklassen, at disse typer gravsten blev populære. Korsene af støbejern var populære indtil ca. midten af 1880'erne. Vi ser ikke rigtig nye gravminder af jern i dag.

'''''Tekst''''''''Almindeligt Forfattet-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande, fra 1814 til 1840''', 2. bind, K-R af Thomas Hansen Erslew. Jørgensen, Carl Th.: '''Hundrede Horsens-år 1870-1970'''. Horsens 1977. [http://file:///C:/Users/skdk/Downloads/tidstypiske-grave-p-assistens-kirkegrd-_741.pdf Tidstypiske Grave på Assistenskirkegård 1760-2010 af Stine Helweg.] [http://file:///C:/Users/skdk/Desktop/Aarhus_6119-6135%20(1).pdf National Museet, Danmarks Kirker: Kirkegårde i Horsens. ] ''Billeder'' Byarkivet Horsens