Ulbjerg Klint
Pløjespor ses tydeligt i sandet. Foto: Jens Frydendal
Opret Kobjælde. Plantens saft er giftig. Foto: Jan Jensen.
Intro
På Ulbjerg Klint kan man se pløjespor, som er begravet under sandet fra flere hundrede års sandflugt.
Næsten ved toppen af den 25 meter høje klint findes ganske enestående pløjespor fra en flere hundrede år gammel mark under et tykt sandflugtslag.
Pløjefurene tegner sig som tydelige skråtstillede, aflange, delvist overlappende, vendte furestriber. Det viser klart at pløjeredskabet har været en muldfjælsplov. Man ser en tydelig lagdeling, hvor den mørke muldrige vækstside er blevet vendt nedad og den lysere muldfattige bund er vendt opad. Dette tyder på, at ploven har pløjet gennem et forholdsvis tyndt muldet vækstlag og ned i det lyse flyvesandslag under pløjesporene. Der er kun spor fra én enkel pløjning, og det kunne derfor ligne et mislykket forsøg på at tage den sandflugtsplagede jord under dyrkning.
Alderen på pløjesporene kendes ikke med sikkerhed. De talrige overliggende flyvesandslag, adskilt af mørke striber af varierende tykkelse, viser at pløjningen må være gammel. De mørke striber stammer dels fra formuldet plantevækst i forbindelse med længere pauser i sandflugten og dels fra aflejringer af tunge mørke mineraler som kvarts og feldspat.
Vi ved fra skriftlige kilder, at egnen har været stærkt plaget af sandflugt i 1500 - 1600 årene og frem til 1800-tallet, hvilket betød at mange landbrug blev lagt øde. På denne baggrund vurderes pløjesporene forsigtigt at kunne dateres til den tidlgie fase af sandflugten på egnen altså 1500 - 1600 tallet.
De levende kulturspor frembragt af muldfjælsploven på Ulbjerg klint er enestående, eftersom det - så vidt vides - er det eneste sted, hvor tydelige vendte furestriber er synlige og tilgængelige.
Muldfjælsploven, også kaldet hjulploven, introduceredes i det danske område fra yngre jernalder (ca. 200 - 375 e.kr.), hvor den betød en afgørende forbedring af jordbearbejdningen i forhold til oldtidens simple pløjeredskab, arden. Muldfjælsploven både løsnede, vendte og brød jorden effektivt, hvorved ukrudt og græs kunne bekæmpes, ligesom staldgødning og planterester kunne bringes ned i jorden. Landboreformerne og nye krav til jordens bearbejdning i årene omkring 1800 betød, at muldfjælsploven blev afløst af svingploven i løbet af 1800 - tallet.
Den 30 meter høje klint består af ler, sand, grus og sten, som blev efterladt af vand og gletsjere i Istiden.
Når vandstanden i Lovns Bredning er høj gnaver bølgerne af klinten som derfor er stejl. Mange af de sten og blokke man finder på stranden nedenfor klinten er flyttet hertil fra Norge af gletsjere i Istiden.
Søen syd for klinter er en mergelgrav, hvor man har hentet kalkholdigt ler, som bønderne anvendte til jordforbedring på deres marker.
I april-maj kan man se i tusindvis af lilla blomster på klinten. Det er en sjælden plante - Opret Kobjælde - som man skal nyde synet af og i øvrigt lade stå. Dens saft er giftig.