Udstilling om stormfloden i 1872
Gloslunde præstegård. Indgang til udstilling om Stormfloden til venstre for porten
Fra udstillingen i Gloslunde præstegård om stormfloden i 1872
Intro
Den 13. november 1872 ramte en stormflod det sydlige Falster og sydlige Lolland og oversvømmede store dele af det flade landskab på de to øer. I Gloslunde Præstegård er der indrettet en lille permanent udstilling, der fortæller historien om stormfloden set med sydvestlollandske øjne.
I et lokale til venstre for porten ind til Gloslunde Præstegård er der indrettet en lille permanent udstilling, der fortæller historien om stormfloden set med sydvestlollandske øjne.
Lokalt var stormfloden en voldsom begivenhed, der udover menneskeliv kostede utallige husdyr livet, mange ødelagte huse, forurenede brønde osv. Tabene var store, og det var især de fattige og mennesker i beskedne kår, der blev hårdest ramt.
Udstillingen søger med plancher og billeder og genstande af lokal oprindelse at fortælle hele denne historie.
I 1995 blev der i daværende Rudbjerg kommune opført et stort egnsspil om stormfloden, og i udstillingen vises klip fra forestillingen.
På annekskirkegården overfor præstegården er indrettet en mindehave for de omkomne fra Gloslunde Sogn - 26 mennesker, hvoraf 21 blev fundet og begravet her.
Udstillingen er skabt af Støtteforeningen for projekt Mindehaven.
Sydlolland havde før 1872 været ramt af stormfloder. Så sent som i 1825 og 1858 var der store oversvømmelser, men kun med beskedne materielle tab.
Men i 1872 var vandstanden ved stormfloden ekstrem høj på grund særlige vejrforhold, og nu var der folk, der var flyttet ud på de lave jorde og dyrkede dem. Før 1800 var områderne ubeboede og brugtes kun til græsning om sommeren. I takt med den tiltagende bosætning blev der her og der bygget diger, som kunne modstå højvande. Men slet ikke vandstanden ved stormfloden 1872.
Forud for 13. november havde en kraftig vestenvind blæst vand ind i Kattegat og videre gennem bælterne ind i Østersøen og helt op i den finske bugt og den botniske bugt, hvor vandstanden steg voldsomt. Og da vinden så drejede om i nordøst og tiltog til storm, pressede den vandet ned gennem Østersøen, hvor det blev bremset op af passagen gennem Øresund, Storebælt og Lillebælt, og tilmed af, at der også var høj vandstand i Kattegat på grund af nordøstenvinden.
Af vindforholdene vidste beboerne i de lave områder med øer og halvøer i Rødby fjord, at der ville komme et kraftigt højvande, og man traf sine forberedelser. Men ingen kunne lide tanken om, at skulle forlade sit hus og hjem med dyr og ejendele, og man satte også sin lid til de diger, der var bygget, for ingen havde kunnet forestille sig, at vandet ville stige så højt, som det blev tilfældet.
De bestående diger viste sig at være mere til skade en gavn. Så længe de holdt, blev vandet foran dem stuvet op, og når de så brød sammen, væltede vandet indover og fremad med enorm kraft og hastighed, så det kom rullende som en flodbølge i stedet for at udbrede sig og stige ganske roligt.
Oversvømmelsen udbredte sig dels fra Rødby fjord langs sydkysten og nordpå, hvor den mødte en oversvømmelse, der udbredte sig fra højvandet i Nakskov fjord.
Tabene af menneskeliv var størst på Sydfalster. På Lolland var det værst i Gloslunde-Græshave sogn - især Hummingen, Kramnitze, Magleholm, Lilleholm og Glukse, hvor 26 mennesker druknede. Hele sognet pånær Hoby bakker og vistnok selve Gloslunde kirke var oversvømmet.
Skaderne i sognet omfattede tab af husdyr, ødelagte huse og bygninger, heraf nogle skyllet helt væk. Tabene blev opgjort til 77.419 rigsdaler. En rigsdaler var ca 2 kr.
I Kappel sogn var tabene 34.955 rigsdaler, I Dannemare 21.677 rigsdaler, I Vestenskov 14.381. I Arninge kun 122 rigsdaler og Tillitze 323 rigsdaler.
Af beretningerne om stormfloden fremgår, at den efterlod et kaos. Overalt havde vandet efterladt tykke bunker af tang, og mellem tangen lå de ødelagte og sammenstyrtede bygninger, møbler, væltede gærder og træer, døde dyr - og døde mennesker. Det fremgår af kirkebogen for Gloslunde Sogn, at mange af ofrene først blev fundet i januar et par måneder efter stormfloden, og den sidste begravelse der nævnes, finder først sted den 7. marts. Det er en af de druknede fra Hummingen, Frederik Hjulmands hustru. Flere af de døde blev aldrig fundet.
Stormfloden satte sig dybe spor i bevidstheden og den førte til handling og en gennemgribende ændring af landskabet.
Få år efter stormfloden blev Det lollandske Dige bygget for at hindre nye oversvømmelser. Det strækker sig fra Nybro i Nakskov til Keldskov ved Errindlev, og med sine 63 km er det Danmarks længste dige.
Diget gjorde det muligt at tørlægge Rødby Fjord og de øvrige vige og bugter bag diget og dermed drastisk ændre hele landskabet på Sydlolland fra fjorde og bugter med fisk og fugle til det frugtbare intensive landbrugsareal, vi har nu.
Beretninger om stormfloden findes i skriftet "Da stormfloden kom. Beretninger fra Rudbergs sogne. Samlet af Lars Boye Petersen."
Det blev udgivet af foreningen "Sølvbjerghøjskatten" i Rudbjerg kommune i forbindelse med egnsspillet "1872 Stormflod", der blev opført i Kramnitze i august 1995
Skriftet blev genudgivet ved åbning af stormflods-mindehaven og udstillingen i juni 2011 og genoptrykt oktober 2016, og det er kilden til denne tekst.
''Sendt til publicering''
Hej Heidi hermed fortælling om udstillingen om stormfloden i 1872 - når jeg får fat på det, vil jeg tilføje et eller to billeder inde fra udstillingen.
Venlig hilsen Dan Raahauge Rudbjerg lokalhistoriske Arkiv.
''Publiceret''