Uden titel: af Eva Sørensen 1978

Intro

Eva Sørensen (1940-) Uden titel, 1978 De to sten fremstår som nærmest uberørte natursten. Ser man nærmere på dem bliver de i sig selv til landsskaber, hvor revner bliver til kløfter eller floder i et hårdt bakket landskab.

Eva Sørensen (1940-)
Uden titel, 1978
Montor fanogranit, grøn

Placering: Plejehjemmet Munkehaven, Kragsbjergvej 89

Skulpturen består af to sten, den ene stående den anden liggende, placeret på plænen foran Plejehjemmet Munkehaven. I begge sten forekommer linjer eller revner gennem stenene, der kan minde om varder. De fremstår som nærmest uberørte natursten. Ser man nærmere på dem bliver de i sig selv til to nordiske landsskaber, hvor revner bliver til kløfter eller floder i et hårdt bakket landskab. Placeringen af stenen med den ene liggende og den anden stående skaber en spænding imellem dem og forøger følelsen af et landskab. Den stående sten bliver til et klippemassiv, der knejser over en slette.
Skænket af Odense Bys Kunstfond


Eva Sørensen. (1940-)
Eva Sørensen har gennem hele sit virke arbejdet med skulpturens og keramikkens forskellige materialer og teknikker. Hun var i 1960’erne tilknyttet Herman A. Kählers keramiske værksted i Næstved. Det er dog først i slutningen af 1970’erne, at hun finder det udtryk, hun er mest kendt for i dag, hvor hun benytter sig af den grønne granit fra Montorfano i Italien. Hun lader sine skulpturer stå frem som delvist bearbejdet og ofte ligner bearbejdningen af skulpturen noget, der er fremkommet naturlig som slæbespor hen over stenen og revner ned gennem den. Skulpturens ubehandlede og organiske præg giver mindelser om varder, steler og andre former for primitive skulpturer. De er placeret i nøje sammenhæng med deres omgivelser og ser ofte, på grund af deres udtryk, ud til at have været der altid.