Udbyhøj Skanse og Batteri
Samktidig plan over skansen ved Udbyhøj Syd. I dag er det Rougsøvej, som skærer igennem skansen. På nordsiden af fjorden har der ligget et tilsvarende skanseanlæg.
Snittegningen viser dels voldene, men også palisader og det tårn, der har stået i midten af stjerneskansen.
Intro
Udbyhøj Skanse og Batteri var en del af den offensive kystbefæstning, som Danmark udbyggede efter tabet af flåden og terrorbombardementet af København i 1807.
Under Englandskrigene i 1807-14 blev en stor mængde forsvarsskanser anlagt langs de danske kyster. Arbejdet tog fart efter terrorbombardementet af København i 1807, hvor store dele af hovedstaden nedbrændte og den danske flåde blev tabt. Tabet af orlogsflåden betød, at netværket af kystskanser og batterier blev væsentlig udbygget, og i 1813 havde man ved strategiske punkter langs kysten anlagt 214 faste skanser og oprettet 40 mobile (hestetrukne) batterier. Ti af disse skanser og batterier lå langs kysten på Djursland, fra Udbyhøj i nord til Ebeltoft i syd.
Kystskanserne og batterierne var oprindeligt tiltænkt en beskyttende rolle for de uarmerede handelsskibe, som skulle kunne sejle under kanonernes beskyttelse langs hele den danske kyst, men under Englandskrigen fik disse kystskanser en mere offensiv rolle i krigsførelsen. De vigtigste kystskanser blev udstyret med små, lette kanonbåde, som især i let vind hurtigt viste sig at være effektive angrebsvåben mod de engelske skibe. De mindre kanonbåde og kaperfartøjer arbejdede sammen om at jage engelske handelsskibe indenfor rækkevidde af de danske kanoner. Udbyhøj Skanse og Batteri var udstyret med fire kanonbåde som bl.a. i 1811 deltog i et mislykket forsøg på at tilbageerobre Anholt fra englænderne.
Skansen og batteriet ved Udbyhøj er et af de mest markante anlæg fra denne tid. Den blev allerede anlagt i 1801 ved den smalle udmunding af Randers Fjord, hvorfra man kunne overvåge og forsvare indsejlingen til Randers. Skanseanlægget, som er et af de største i Østjylland, omfattede det stadig synlige og nu fredede skanseanlæg på sydsiden af fjorden samt en nu forsvunden skanse på nordsiden ved Demstrup Vasehuse. Med i alt ti kanoner – fire på sydsiden og seks på nordsiden – havde den vigtige, smalle indsejling til Randers et godt forsvar mod eventuelle fremmede skibe. Det kom dog aldrig til egentlige kamphandlinger ved Udbyhøj.
Udbyhøj Skanse og Batteri består af både et batteri og en skanse. Batteriet - anlæggets armerede del - lå ned imod stranden og bestod af en tresidet vold, som man i øvrigt stadigvæk kan se. Batteriet var med en lang såkaldt kommandolinie – gennembrudt før som nu af landevejen – forbundet med en større stjerneformet skanse, i hvis midte fandtes et 2-etagers blokhus til bl.a. mandskab og opbevaring af krudt og kugler. Stjerneskansens midte ser imidlertid ikke ud som dengang, da den har været bebygget med bl.a. lazaret og private boliger i mere end hundrede år. Indgangen fra kommandolinien til stjerneskansen var beskyttet af en forhøjning, kaldet en travers. Formålet med traversen og det 2-delte anlæg var, at man fra batteriet - med kanonerne - kunne trække sig tilbage til stjerneskansen, hvis et angreb blev for overvældende. Fra både batteri og stjerneskanse gik der såkaldte barrierelinier (skyttegrave) ned til vandet, så man kunne gøre udfald imod landsatte troppe.
Læs mere på Fortidsmindeguiden.
På nordsiden af Randers Fjord, ca. 500 m. nordøst for byen, ligger en lav sydvendt jordskanse i kanten af træbevoksningen ned mod strandengen. Skansen ligger noget tilbagetrukket fra fjorden. Modsat fjordens skanser var denne ikke befæstet med kanoner, men fungerede som indkvartering og beskyttelse af kystkavaleriet, som overvågede og bevogtede de lange åbne kyststrækninger mellem de befæstede kystskanser. Mandskabet herfra kunne således varsko kystbatterierne om fremmede skibes ankomst i god tid og forebygge en eventuel fremmed landgang på de åbne kyster.
Den delvist bevarede skanse på sydsiden af fjorden lige før færgelejet er fredet og offentlig tilgængelig. Skansen er en såkaldt ”Stjerneskanse” med volde, grave og nu for længst forsvundne træpalisader. Fra skansens ret høje placering kan fjorden mod vest og nord og det åbne hav mod øst let overskues. Senere tids bebyggelse og vejanlæg har ”gnavet” en del på skansen. Af den sydlige stjerneskanse er kun vestsiden i indtil 2,5 m. højde bevaret sammen med den tilstødende barrierelinie mod vest.
Nutidens asfaltvej til havnen gennemskærer skanseanlæggets palisade- og forbindelsesgang, som forbinder stjerneskansen med det rimeligt velbevarede kanonbatteri nord for vejen, hvorfra yderligere en barrierelinie udgik mod nord.