Udby Præstegård
Udby præstegård, kirke. Præstegården danner ramme for Grundvigs første leveår
Udby præstegård. Præstegården er en firlænget bindingsværkgård fra midten af 1600-tallet
Udby præstegård, runesten. Runesten ved Udby præstegård
Intro
Lidt nord for Vordingborg ligger Udby. Landsbyens præstegård er en firlænget bindingsværkgård fra midten af 1600-tallet, og her blev Danmarks store teolog og salmedigter Nikolaj Frederik Severin Grundtvig født den 8. september 1783...
Lidt nord for Vordingborg ligger Udby. Landsbyens præstegård er en firlænget bindingsværkgård fra midten af 1600-tallet, og her blev Danmarks store teolog og salmedigter Nikolaj Frederik Severin Grundtvig født den 8. september 1783. Præstegården og den parklignende præstegårdshave dannede rammen om hans første ni leveår. I 1811 vendte Grundtvig som ung teolog modvilligt og midt i en personlig krise hjem for at virke som kapellan for sin gamle far. Tilbage i barndomshjemmet oplevede han imidlertid en religiøs vækkelse, som fik afgørende betydning for resten af hans liv. Grundtvigs Mindestuer er indrettet i kapellanfløjen, som Grundtvig boede i fra 1811-13.
''Grundtvigs legeplads''
Opvæksten i Udby Præstegård havde stor betydning for Grundtvig, og minderne fra haven og fra kirken blev et stærkt islæt i hans digtning. Da han kom tilbage til Udby i 1811, skrev han det store digt ”Udby Have”, der ser tilbage på barndommens store inspirationskilde:
Have! du som vidt dig breder/ Rundt om gamle Præstegaard,/ Venligen du mig hjemleder/ I de skønne Barneaar./ Dette Vildnis, disse Gange/ Bleve tidlig mig for trange./ Da jeg var en lille Dreng,/ Da end maatte for mit Øie/ Dine Gærder tykkes høie,/ Laa jeg i din grønne Eng,/ Saae til Himlen, grunded paa,/ Hvordan Gud dog kunde gaa/ Oppe paa de tynde Skyer.