Tørvegrave, Nørholm Hede
Tørvegrav i den sydlige del af Nørholm Hede.
Idyllisk tørvesø på Nørholm Hede.
Tørveskæring som den foregik i Vildsmosen i 1887.
Intro
Tørvegrave, mosegrave eller klynegrave - kært barn har mange navne. Flere af moserne i den syd og sydøstlige del af Nørholm Hede har gennem tiden været brugt til tørvegravning. I dag fremstår nogle af dem som små idylliske vandhuller og søer.
Helt tilbage fra jernalderen (Fra 500 f.Kr) og frem til midten af det 19. århundrede har man gravet tørv i de danske moser, og brugt det som brændsel. Man har også skrællet store hedearealer af for hedetørv, som blev brugt enten som brændsel eller som byggemateriale. I Vest- og Sønderjylland kaldes mosernes aflejringer klyner eller klynetørv, mens lynghedens nedbrudte plantedele kaldes tørv, hedetørv eller lyngtørv.
Al tørvegravning foregik ved håndkraft indtil første verdenskrig. Det var et hårdt og slidsomt arbejde at skære tørv, men i løbet af en uges tid kunne man skære et års forbrug af tørv til brændsel. Tørveskæret blev foretaget i forsommeren når man var færdig med at så. Tørven blev skåret i blokke, som efterfølgende blev lagt til tørre hele sommeren og hen på efteråret blev de lagt under tag.
Tørv blev blandt andet brugt i større mængder ved brænding af jydepotter og mursten.