Tystrup Kirke


Tystrup kirke knejser over byen og søen


Kristus i dommedagsmajestæt - kalkmaleri i østre korhvælv


Kirkeskibet Else fra 1919


Prædikestol fra 1630'erne


Kirkens nordside med tydelige spor af de nedrevne gravkapeller.


Lydhimmel fra 1630'erne og staffering fra 1689


Bemaling på væggen i sakristiet 1689.


Tystrup kirke, set fra syd

Intro

Tystrup Kirke ligger smukt ved Tystrup Sø. Kirkeskibet og koret er romansk og uden kamtakker. Tårn, sakristi og våbenhus gotisk. Der er flotte kalkmalerier i korhvælvene fra 1400-tallet.

Fra 1802 til 1844 var nordmanden Caspar Stabel præst i Tystrup og Haldagerlille. Hvis man skal tro overleveringerne, så var han ikke helt almindelig: Caspar Stabel var bramfri, nævenyttig, så korporligt aktiv, at han glemte kirketiden; han bandede, og rygtet ville vide, at "han havde en Cyprianus og kunne noget af den sorte Skole". Peter Rørdam beskrev ham således: "Præsten Stabel, en gammel Nordmand, er Sognets Læge, Prokurator, Consulent, raader over Stort og Smaat; men til de Opvakte siger han: "Kom ei til mig, ellers skal I smage baade mine Næver og min Stok"." Han var ellers til overmål venlig, men samtidig havde han en bidende tunge. Han brød sig hverken om Poul (amtmanden hed Poul Stemann) eller Peter (biskoppen hed J. Peter Mynster). Han hjalp sine sognebørn med alle ting, var også fødselshjælper - og digter, men mindst af alt var han præst. Han var afgjort modstander af "de vakte", og biskop Mynster roste ham derfor til dels. Han hørte til rationalismens udløbere, og betegnedes som "uskikket til at være Præst særligt af moralske Grunde", men var elsket af menigheden. Hans datter Amalie Charlotte var gift med kromand Henrik Gørtzen på Fuglebjerg Kro. En anden datter, Johanne, var gift med gårdejer Jens Sørensen på gården Kragelund i Tystrup Sogn, og her kom Stabel til at bo, da han opgav præsteembedet i 1844 (da 76 år gammel). Han døde 1853, 84 år gl.


Tystrup kirke knejser over byen og over søen.
For at komme ind på kirkegården går vi gennem en portal. Når vi går rundt om kirken, ser vi på nordsiden helt tydeligt, at der har været 2 udbygninger – kapeller, som ikke længere eksisterer.
Der har ligget en betydende hovedgård i Vinstrup. Måske er det begravelseskapeller, som har tilknytning til hovedgården, som har ligget på kirkens nordside.

Kirkeskibet og koret er romansk og uden kamtakker. Tårn, sakristi og våbenhus gotisk. Imponerende støttepiller mod øst.

Altertavlen med maleri af bjergprædikenen, kopi fra 1919 af Carl Blocks maleri. Der er flotte kalkmalerier i korhvælvene fra 1400-tallet. I øst Kristus i dommedagsmajestæt. Mod vest engle med lidelsesredskaber. Mod nord og syd er det Jomfru Maria og Johannes.
Romansk døbefond med tovsnoning og ornamentik.
Prædikestol i bruskbarok fra 1630’erne. Kraftigt bemalet. Lydhimmel 1689 og C4 – det hænger ikke helt sammen. Himlen er nok ligesom prædikestolen fra Chr. 4’s tid og stafferingen fra 1689.

Kirkeskibet Else fra 1919 er skænket af lærerinde Laura Schwartz, Tystrup Forskole.

Indtil 1838 var der i kirken en middelalderlig altertavle. Nogle få figurer fra den skulle findes på nationalmuseet. Men i 1838 blev et epitafium fra begyndelsen af 1600-tallet omdannet til altertavle og fik indsat et billede, der viser Kristus, der velsigner brød og vin. Det hænger nu ved indgangen på sydvæggen.

I sakristiet kan man se en bemaling på væggen, som fortæller, at provst Poul Munksgaard i 1689 lod sakristiet sætte i stand. Samme år, som prædikestol og lydhimmel blev stafferet.