Tyskerhavnen
Intro
Tyskerhavnen i Hvide Sande er en idyllisk tidslomme, hvor turister i husbåde og kunstmalere har gjort fiskerne selskab.
''Etableringen af Tyskerhavnen''
Tyskerhavnen blev etableret som indskibningshavn for at få materialer på land til opførelse af sluser og moler. Dengang i 1912 var Hvide Sande end ikke en by. Men etableringen af Tyskerhavnen var en forudsætning for, at vestjyske fiskere senere slog sig ned på sandtangen. De flyttede til området efter 1931, da sluserne mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord var blevet opført.
''Navnet ”Tyskerhavnen”'' er stadig lidt af en gåde. Der er nemlig ingen forbindelse til 2. Verdenskrig. Det opstod eftersigende, fordi beboerne på Holmsland Klit i starten af 1900-tallet kaldte området imellem Årgab og Sdr. Lyngvig for Tyskland.