Tyrsted - På sporet af de første jægere
Forundersøgelserne ved Tyrsted - Arkæologerne undersøger det store område ved at trække lange grøfter i landskabet.
Prøver af den flotte profil udtages til naturvidenskabelige prøver - Den hule bjælke bliver banket ind i profilen for derefter at blive gravet hel ud. Det er i de mørke lag, at flint, tak og træ gemmer sig.
Her ses profilet fra en anden vinkel.
Et af de første og flotteste genstande fra dødishullet - Pilespids med skafttune fra brommekulturen: 13.000 år gammel og stadig skarp.
Eksempler på det velbevarede træ, der blev fundet i dødishullet - På træet til venstre ses klare mærker efter bæveraktivitet og til højre ses et eksempel på træ hvor barken stadig er bevaret.
Tre af de fem stykker rensdyrtak, der blev fundet i dødishullet. Det er svært at se på billedet, men enderne bærer præg af forarbejdning fra menneskelig side.
Udgravning på en kold forårsdag i marts.
Intro
Lige før jul i 2016 gjorde et hold arkæologer fra Horsens Museum et meget spændende fund i forbindelse med undersøgelser ved omfartsvejen syd om Horsens. I et dødishul dukkede der pludselig resterne af en gedde og flint fra brommekulturen op.
''Anlægsarbejde og arkæologi''
De seneste år har der været foretaget omfattende arkæologiske forundersøgelser i området syd for Tyrsted. Årsagen til forundersøgelserne har været dels anlæggelsen af en ny omfartsvej syd om Horsens samt byggemodning af nye arealer til boligkvarterer.
''Dødishullet syd for Tyrsted''
Horsens Museum undersøgte forud for anlæggelsen af omfartsvejen et område med spor efter forhistorisk tørvegravning. Disse aktiviteter er dateret til yngre bronzealder eller ældre førromersk jernalder - perioden omkring 500 f. Kr.
På udgravningens sidste dag skulle de ældste lag registreres, men arkæologerne fik nu på fornemmelsen, at der alligevel ikke var tale om undergrund, og at der måtte være ældre underliggende lag.
I det såkaldte dødishul dukkede pludselig en hel og velbevaret gedde op. Den blev fulgt af fund af flint, blandt andet en såkaldt skafttungespids, der er karakteristisk for den periode, vi kalder Brommekultur. Fundet er ca. 13.000 år gammelt og kan knyttes til nogle af de første mennesker i Danmark, - rensdyrjægerne. Gedde og flint blev fundet i et lag med meget gode bevaringsforhold for organisk materiale, og som noget helt særligt blev der fundet rensdyrtakker, hvoraf flere er bearbejdet af mennesker.
Fundet var - og er - meget spændende både arkæologisk og geologisk, idet dødishullet rummede intakte lagserier tilbage fra istidens afsmeltning, altså et helt uforstyrret klimaarkiv.
Horsens Museum foretog en egentlig udgravning af fundene i dødishullet i februar og marts 2017. Udgravningsholdet bestod af arkæologer fra Horsens Museum, en geolog fra Nationalmuseet samt andre eksperter fra blandt andet Moesgård Museum, University of Kiel, Zentrum für Baltische und Skandinavische Archäologie, Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen, Schloss Gottorf og Aarhus Universitet.
''Dødishullerne - hvorfor er de så interessante?''
Da isen smeltede i slutningen af istiden, blev en stor mængde ler, sand og grus, som havde været fanget i isen, frigivet. Disse materialer skabte et isolerende lag nær kanten af den smeltende gletsjer. Dette lag medførte, at isen smeltede langsommere og disse områder blev afskåret fra den aktive gletsjer, der smeltede hurtigere. Disse isklumper kaldes dødis, fordi de lå som død is tilbage i landskabet. Da dødisen smeltede opstod et småbakket landskab.
Det er sådan et dødislandskab, vi ser, syd for Tyrsted. Landskabet har været endnu mere bakket inden den massive pløjning af området, og de små mosehuller er direkte forbundet til istidens monumentale isblokke. I dødishullerne kan ofte findes forseglede sø- og vådbundsaflejringer med blandt andet pollen og insekter. Analyser af lagene kan fortælle om forhistoriens klima, flora og fauna.
''Hvad fortæller udgravningerne?''
Horsens Museum udgravede i februar og marts 2017 dødishullet med fund fra senistiden i samarbejde med en række eksperter.
Undersøgelsen havde fokus på både geologi og arkæologi. Med på graveholdet var blandt andet seniorforsker ved Nationalmuseet, Morten Fischer Mortensen. Morten arbejdede med registrering af det imponerende profil af istidssøen. De mange lag fortæller historien om, hvordan vores klima har været siden isens afsmeltning. Lagene blev tegnet, opmålt og beskrevet, og så blev der taget en god bid med hjem til nærmere undersøgelser.
Bevaringsforholdene var næsten uforståeligt gode. I lagene blev fundet helt friske grene, kviste og blade. Desuden blev fundet resterne af birketræer, der helt tydeligt er blevet gnavet over af bævere.
Det blev også fundet mere flint. Udover den første skafttungespids er indsamlet flækker, flækkeblokke og afslag i koncentrationer på bredzonen af søen. Flinten fremstår helt frisk og skarp, som var det netop slået. Arkæologernes teori er indtil videre, at en lille gruppe jægere for 13.000 år siden tog ophold ved den nordlige søbrink, hvor der ved bredden er blevet slået flint og fremstillet redskaber og pilespidser til jagten på rensdyrene.
''Publiceret''
''Tyrsted – In the footsteps of the first hunter-gatherers''
In late 2016 archaeologists from Horsens Museum uncovered remains left by some of the first people that came to the Danish area. The remains were preserved in a '''kettle hole''', which is a landscape formed by the retreating glacier. Chunks of ice are left behind in the landscape, and can sometimes be trapped under sediment. Under this sediment, it can take thousands of years before the ice melts, leaving holes filled with water in the landscape.
In this kettle hole archaeologist found flint in different shapes. Many flakes of flint where found, which is the by-product of flint knapping. These flakes have a sharp edge and can be used to create different tools. An arrowhead made of flint where also found. In addition to the flint, a lot of organic material was also preserved. This includes the skeletal remains of a pike, pieces of wood with beaver marks and reindeer antlers. Some of the reindeer antlers bears cuts that shows human interaction with the antlers.
The finds have been dated to 13000 years before present. This places the flint objects in the '''Brommekultur.''' This culture was one of the first to inhabit the area of Denmark. They would travel seasonally and hunt the reindeer in small groups. Perhaps the area around the small lake in Tyrsted was used as a temporary settlement during these seasonal hunting trips.