Tvilumgård


Den nuværende hovedbygning er opført i 1870’erne, men der var tidligere opført et jagthus under Frederik 2. (1559-1588). Det var tiltænk de kongelige herskaber, når de var på jagt på egnen, men det forfaldt og blev hærget under 1600-tallets krige.


Tvilum Kloster blev oprettet i midten 1200-tallet af Ribes biskop som et kloster til augustinerordenen. Efter reformationen overtog kronen jorden, og kun kirken og Tvilum Ladegaard, som senere skulle blive til Tvilumgaard, fik lov at bestå.

Intro

Tvilumgård hørte indtil reformationen i 1536 til Tvilum Kloster og var derefter ejet af kronen. I 1774 blev fæstebønderne på Tvilumgaard en form for selvejere, da de købte godset i fællesskab. Kort efter blev herregården delt i tre gårde, men omkring 1861 igen samlet af Christian Rieffesthal.

''Historien om Tvilumgård'' Tvilumgård var oprindeligt en ladegård til Tvilum Kloster, der blev oprettet i midten af 1200-tallet. Efter reformationen i 1536 overtog kronen klostrets bygninger og jord. Kirken og avlsgården blev stående, og under navnet Tvilum Ladegård kom gården under krongodset Silkeborg. I 1661 købte Mads Poulsen Tvilum Ladegaard. Hans søn overtog herregården og blev adlet Peder Rosenørn. I 1720 måtte hans søn afstå gården til kronen, hvorefter den blev en del af det nyoprettede Skanderborg Rytterdistrikt. I 1768 købte Andreas Fischer Tvilumgård, men fæstebønderne mente, at han havde købt den på vegne af dem. Det resulterede i en lang proces, der først sluttede i 1774, hvor enken Charlotte Amalie Hansen skødede gården til bønderne. Bønderne blev en form for selvejere, men måtte fortsat yde hoveri på herregården og betale for administrator på godset. I 1785 overtog flere af bønderne Tvilumgård. Gården blev delt i adskillige parceller, der hyppigt skiftede ejere og udviklede sig nærmest til en lille landsby med Tvilumgård samt to andre gårde. Efter flere ejerskift i 1800-tallet blev Tvilumgård igen samlet, da Christian Rieffesthal 1861 købte alle tre gårde. ''Markante ejere'' -1536: Tvilum Kloster 1536-1661: Kronen 1661- : Mads Poulsen 1774-1785: Bønderne ejer Tvilumgård i fællesskab Læs mere om Tvilumgård på [http://danskeherregaarde.dk/nutid/tvilumgaard danskeherregaarde.dk]

''Hovedbygning'' Man ved ikke, hvornår der på stedet først blev opført en hovedbygning. I 1586 blev der opført et jagthus på stedet til at imødekomme de kongelige jagter i skovene. Huset var et teglhængt bindingsværkshus i to stokværk. De mange krige i 1600-tallet betød, at jagthuset flere gange blev stærkt beskadiget. Da Tvilumgård blev en del af Skanderborg Rytterdistrikt i 1720, nedbrød man gården, så kun et vagthus stod tilbage. I 1785 har der været opført en ladegård, da den dette år blev uddelt i flere parceller. Den nuværende hovedbygning blev opført i 1870’erne under Christian Rieffesthal. Den er i røde mursten og i én etage over en høj kælder. Bygningen har en midterkvist vendt mod gårdspladsen. ''Omgivelser'' Tvilumgårds nuværende avlsbygninger blev opført i 1854, og senere blev flere også opført. Til gården hører også en stor have, som går over i den nærliggende skov. Sydvest for Tvilumgård ligger Tvilum kirke, der var en del af Tvilum Kloster, og som Tvilumgård hørte under indtil reformationen i 1536. ''Bygninger og gods'' 1586: Jagthus opført 1785: Herregården deles i tre parceller 1854: Avlsbygninger opført 1870’erne: Nuværende hovedbygning opført

''Fakta'' Adresse: Tvilumgårdsvej 1, 8882 Fårvang Kommune: Silkeborg Kommune Tidligere: Skanderbog amt, Gjern herred, Tvilum sogn Ejer: Jørgen Zacher-Sørensen (2016) Funktion: Landbrug, skovdrift, maskinstation, elproduktion, jagtudlejning, fiskeri og put & take (2016) Størrelse: Ager 232ha, eng 10ha, skov 50ha, hede 10ha, park/have 5ha, sø 2ha (2016) Offentlig adgang: Ingen offentlig adgang Fredning: Herregården er ikke fredet (2016)

''English'' Tvilumgård is a manor located northeast of Silkeborg and was the home farm of Tvillum Monastery. After the reformation in 1536 the monastery was handed to the king, as was most of the Catholic Church’s possessions. In 1774 Tvilumgård was owned by the local peasants and the manor developed into a sort of small village town with several minor farms next to each other. They were bought and the estate once again unified by Christian Rieffestaht after 1861.

''Sendt til publicering'' undefined

''Publiceret''