Tvilum Kloster
Formidlingsstationsstation overfor Tvilum kirke
Intro
Tvilum Kirke udgjorde oprindeligt den ene længe af et firlænget augustinerkloster. Klosteret lå mellem to mindre vandløb, der løb ud i Gudenåen. Ved at opdæmme vandet herfra lavede munkene en kunstig dam med fisk, som de fangede i fiskegårde i Gudenåen. Vand fra dammen blev nok ført forbi en mølle.
Tvilum kirke ser anderledes ud end en typisk dansk sognekirke – den er høj og bred og har hverken kor, skib eller våbenhus. Det er, fordi kirken oprindeligt udgjorde den ene længe af et firlænget augustinerkloster.
Byggeriet af kirken startede i midten af 1200-tallet, men kirken stod først færdigt 200 år senere. Hvis du kommer helt tæt på kirken, kan du i murværket se mange spor efter både pauser i byggeriet og diverse ændringer, fx dér, hvor murstenen i muren ikke ligge jævnt og glat. De hvide felter i gavlen ned mod åen var oprindeligt vinduer, men blev på et tidspunkt muret til.
Klosteret blev nedlagt lige efter reformationen i 1536, og alle bygninger undtagen kirken blev fjernet. Kirken er i dag omgivet af en kirkegård, der næsten dækker det område, hvor klosteret var.
Klosteret blev stiftet i 1240’erne af biskop Gunnar af Ribe på hans private jord. Han havde valgt at trække sig tilbage som biskop for at blive tiggermunk, men da tiggermunke ikke måtte eje noget, gav han alt han ejede og havde væk.
Munkene på Tvilum kloster var præsteviede mænd i Augustinerordenen. De blev kaldt korherrer. De havde aflagt klosterløftet og levede på klosteret, men var samtidig præster i de nærliggende sognekirker. Augustiner-korherrer gik ikke klædt i kutter som andre munke, men bar en lang kappe over deres hvide messeskjorte og kjortel, lidt ligesom kardinaler i den katolske kirke gør i dag.
På klosteret boede der foruden provsten nok mindst 12 korherrer, og hertil kom flere lægbrødre, der også havde aflagt klosterløfte, men ikke var forpligtet til korbøn og studier, fordi de fx ikke kunne læse. I stedet hjalp de til med de praktiske gøremål.
Klosteret lå mellem to mindre vandløb, der løb ud i Gudenåen. Ved at opdæmme vandet herfra lavede munkene en kunstig dam med fisk, som de fangede i fiskegårde i Gudenåen. Dammen fungerede dermed nærmest som en put and take sø, hvilket var praktisk når de fastede og ikke måtte spise kød. Et udløb fra dammen har på vej ned til Gudenåen nok ført forbi en mølle, hvor munkene kunne få malet deres mel.
''Publiceret''