Turup Kirke
Kirken set fra nord
Det tidligere våbenhus er i dag ligkapel, indgang fra tårnet
Kirkeklokker fra 1759 og 1622
Inventar fra slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet
Alterbillede malet af Maja Lisa Engelhardt (2007)
Motiv: Peters fiskedræt
Tekstbånd under alterbilledet
Tavle med salmenumre
Prædikestol, 1598
Markus
Skriftsted på prædikestolen
Johannes
Mandsfigur
Kvindefigur
Skilt der kalder til sognestævne, når degn eller sognefoged har meddelelser til sognets borgere
Indsamlingsbøsse
Intro
Kirkebyggeriet begyndte i Turup som så mange andre steder i 1100-tallet, og slægt efter slægt har siden bygget til, bygget om, forbedret og forskønnet, hver efter deres formåen, i skiftende tiders stil og smag.
Den oprindelige stenkirke var en romansk bygning, bestående af kirkeskib med bjælkeloft, et smallere kor og en halvrund apsis. Byggematerialet har dels været tilhugne granitsten, dels marksten.
Sit gotiske udseende fik Turup Kirke i løbet af senmiddelalderen. Kor og apsis er blevet revet ned og kirkeskibet forlænget mod øst, så kirken nu fremtræder som et langhus.
I samme periode er tårn, trappehus og våbenhus opført i munkesten og indgangen fra syd muret til, som det kan ses udvendigt på muren.
Tårnet og korets østgavl har høje spidsbuede blindinger. På tårnets nordside er blindingerne delvis ødelagt af senere udhugne glamhuller.
Kirken er hvidkalket. Tidligere var soklen tjæret, men blev renset af i 1982.
Kirken ejedes indtil 1913 af Brahesborg Gods, som på det tidspunkt overlod den til Turup Sogn til selveje. I 1918 blev indgangen fra våbenhuset lukket og en ny etableret i tårnets vestmur. Tilmuringen af nordindgangen ses i det indvendige murværk.. Det hidtidige våbenhus blev ved denne lejlighed taget i brug som ligkapel.