Troldhøje i Strandegårds Dyrehave i Roholte
Gravhøjen uden for Strandegård Dyrehave. Set fra Skansestien. Foto: A. Aasbjerg
Troldhøj. Strandegård Dyrehave. Foto:A. Aasbjerg
Troldhøje. Strandegård Dyrehave. Foto: A. Aasbjerg
Troldhøje med udsigt mod Faxe Bugt. Foto: A, Aasbjerg
Skilt ved Dyrehavevej, Faxe Ladeplads. Foto: A. Aasbjerg
Troldhøje. Billedet er fra 1946. Fotograf: John E. Carrebye.
Troldhøje. Strandegård Dyrehave. Foto: A. Aasbjerg
Rester af skibssætningen i Strandegård Dyrehave. Foto: A. Aasbjerg
Intro
Strandegård er opstået efter svenskekrigene 1657-1660. Navnet viser hen til hovedgårdens beliggenhed ud til Østersøen. Gravhøje viser, at stedet må have været beboet i Stenalderen og Bronzealderen.
Strandegård Dyrehave er karakteriseret ved de mange store, gamle egetræer og åbne sletter. Dyrehaven var tidligere kendt for sin store bestand af då- og rådyr.
I og ved Strandegårds Dyrehave ses en gruppe på fire bøge- og egetræsbevoksede gravhøje og en lille langdysse fra bondestenalderen. I nærheden findes resterne af en stærkt forstyrret stensætning, som, ud fra arkivtegninger på nationalmuseet, må opfattes som resterne af en skibssætning.
Højene ligger monumentalt placeret ved den stejle klint med en pragtfuld udsigt over havet.
Mange gravhøje er forsvundet i tidens løb. Det var almindeligt, at de blev overpløjede og udjævnet, da jorden skulle bruges til agerdyrkning.
Gravhøjene i Dyrehaven er antagelig fra bronzealderen. De er bevarede, fordi jorden ikke er brugt til agerjord. Stederne er beskrevet ved museal berejsning i 1894 og 1945.
Sagnet fortæller, at en vældig søkonge ligger begravet i den største af højene og hans hest i den næststørste. I højen på marken lige uden for skoven skulle hans skatte være gemt.
Efter kristendommens indførelse, blev gravene ikke mere benyttet til begravelser. Sagn fortalte, at gravhøje blev opfattet som boliger for trolde, jætter og sagnfigurer.