Trindhøj


Egekiste, Trindhøj. Trindhøjmanden ligger i sin åbnede kiste.

Intro

Ved Vamdrup i Sydjylland har der ligget en gruppe på omkring 25 høje fra bronzealderen. De fleste er ødelagte, kun enkelte står tilbage. I Guldhøj, Store Kongehøj og Trindhøj er der fundet egekistegrave, hvor kisten er en udhulet egestamme...

Ved Vamdrup i Sydjylland har der ligget en gruppe på omkring 25 høje fra bronzealderen. De fleste er ødelagte, kun enkelte står tilbage. I Guldhøj, Store Kongehøj og Trindhøj er der fundet egekistegrave, hvor kisten er en udhulet egestamme. I Trindhøj har der været fire egekistegrave, men kun en er grundigt undersøgt. Her lå en mand med sit sværd, en ragekniv og en kam. Han var iført kofte, der er en slags lændeklæde, en kappe og hat, alt i uld. Han blev begravet 1347 f.Kr. ''Urørt bronzealdermand '' I 1861 var der storstilede udgravninger i gang i Jelling. Derfor var arkæologerne i Jylland, da der i kom besked om, at der i Trindhøj var fundet en egekiste. De boede normalt i København. Da kistelåget blev løftet af, så de for første gang en af bronzealderens døde, urørt i sin dragt. Selvom ligets bløddele var omdannet til en brun, blød og fedtet masse, var en del af hovedhuden og håret tilstede. Kraniets knogler var opløst, men arkæologerne kunne se hjernen med dens vindinger, som den lå i hatten. Der var intet spor af skæg. Trindhøjmandens dragt blev udstillet på Nationalmuseet og var en sensation. Aldrig før havde man set en fuldstændig bevaret dragt fra Europas oldtid.