Trelde Næs
Kort 1988. Kort over Trelde Næs, Harald Plum skovrige rekreationslandskab ved Lillebæltskysten
Kulvig Havn. Plum forsøgte sig med udskibning af træ fra den lille Kulvig havn, der altid sandede til.
Funktionærbolig. Plum lod alle bygninger opføre i bindingsværk med muret tavl og stråtag.
Intro
Trelde Næs udgør den yderste pynt af halvøen nord for Fredericia. I 1919 købte fabrikant Harald Plum området for at bruge det som landsted og produktionsskov. Han anlagde blandt andet et savværk og en havn...
Trelde Næs udgør den yderste pynt af halvøen nord for Fredericia. I 1919 købte fabrikant Harald Plum området for at bruge det som landsted og produktionsskov. Han anlagde blandt andet et savværk og en havn. Området blev i 1966 købt af Fredericia Kommune, som har udviklet området til et populært rekreativt område for kommunens befolkning. Trelde Næs illustrerer et typisk udviklingsforløb for rekreative områder gennem det 20. århundrede. Først var denne form for naturdyrkelse kun for jordejere med tegnebogen i orden. Siden hen blev sikringen af den brede befolknings adgang til naturen et offentligt anliggende.
''Selvejerskoven''
I gamle dage var det kongen der ejede de vidtstrakte skove, som Trelde Næs var en del af. Men i årene 1764-1765 blev jorden og skovene solgt til lokale fæstebønder, som derved blev selvejere. Købsprisen var høj, og for at få råd til både renter og afdrag huggede mange bønder så mange træer ned, at skoven forsvandt. En forfatter fortæller, hvordan der ene vognlæs efter det andet fuldt af godt brændetræ kørte ind gennem Fredericia byport, så bønderne kunne sælge det til byens borgere for rede penge. Skovområdet sydvest for Trelde Næs bærer endnu navnet "Selvejerskov" og de aflange skovparcellerne er nydeligt inddelt af diger, der viser ejendomsgrænserne.