Trøstens Bolig


Trøstens Bolig. Trøstens Bolig


Trøstens Bolig, Bagfacade. Trøstens Bolig, Bagfacade


Trøstens Bolig-1. Trøstens Bolig-1


Trøstens Bolig, bagfacade-1. Trøstens Bolig, bagfacade-1


Trøstens Bolig, detalje. Trøstens Bolig, detalje


Trøstens Bolig, indre-1. Trøstens Bolig, indre-2


Trøstens Bolig, indre-3. Trøstens Bolig, indre-3


Trøstens Bolig, indre-4. Trøstens Bolig, indre-4


Trøstens Bolig, indre-2. Trøstens Bolig, indre-2

Intro

Kvarteret omkring Vor Frue Kirke blev voldsomt ødelagt, da englænderne bombarderede København i 1807. I årene efter opstod et nyt kvarter med den genopbyggede kirke som centrum. Mange af husene havde overbygningsdirektør C.F. Hansen som arkitekt...

Kvarteret omkring Vor Frue Kirke blev voldsomt ødelagt, da englænderne bombarderede København i 1807. I årene efter opstod et nyt kvarter med den genopbyggede kirke som centrum. Mange af husene havde overbygningsdirektør C.F. Hansen som arkitekt. Det gælder for eksempel Frue Kirke selv, Metropolitanskolen og Trøstens Bolig. Trøstens Bolig på Skindergade 34 blev opført 1816 under kongelig bevågenhed. Bygningen var oprindelig tænkt som bolig for fattige håndværkere. De gode intentioner om at lade småkårsfolk få bedre boliger blev dog aldrig virkelighed. Det blev allerede fra begyndelsen mere velhavende borgere, der flyttede ind. ''Facade til fattigfolk '' "Skønheden i enhver ny offentlig bygning, af hvilken type det end måtte være, består i, at man ved at beskue dens ydre i store træk samtidig kan tænke sig til det indres funktion". Det sagde arkitekten C.F. Hansen. Det gælder også for Trøstens Bolig. Huset er holdt yderst simpelt for at afspejle, at dets funktion var at være bolig for fattigfolk. Facaden er næsten uden dekoration og leder tanken mod senere tiders sociale boligbyggeri. Inden i bygningen er der lejligheder på lange gennemgående fordelingskorridorer, der heller ikke gør stads af sig. Den prægtige port, de fine detaljer og husets supersikre proportioner viser dog, at den ydmyge bolig er skabt af en arkitekt af høj karat.