Trækstien
Trækstien ved Gudenåbroen og Ringvejsbroen
Maleri af Randers havn
Pram trukket af heste (1915-1925)
Udsnit af Skipper Gylliams kort af Langsøen 1736
Intro
Trækstien har været anvendt i forbindelse med pramdragning op ad Gudenåen og langs søerne. Her har man kunne gå relativt tørskoet og trække prammene opstrøms. Trækstien går helt ud til Randers Fjord.
''Pramdragning''
Gudenåen var i 1800-tallet den vigtigste transportvej for varer mellem Randers og Silkeborg. Turen foregik relativt nemt med strømmen, men det var langt sværere mod strømmen. Transporten foregik med fladbundede pramme, såkaldte kåge. Trækstien har navn efter pramdragerne, der trak de tungt læssede pramme med varer op mod strømmen.
''Etablering og opgradering''
Efterspørgslen på byggematerialer steg dog op gennem 1700-tallet og omkring år 1800 blev åen derfor oprenset, og der blev lavet en primitiv træksti for at lette transporten mod strømmen. Udnyttelsen af Gudenåen som vandvej kom dog først for alvor i gang med etableringen af Papirfabrikken og oprettelse af handelspladsen Silkeborg i 1840’erne. Åen blev uddybet, sten og ålegårde blev fjernet, slyngninger blev rettet ud, og der blev anlagt en regulær træksti. Stien blev nu tre meter bred, og den blev placeret ca. to meter over åens vandstand om sommeren for at mindske risikoen for oversvømmelser. Derudover blev der ved sidevandløb anlagt tunneler under stien – såkaldte stenkister – som gjorde, at heste og kuske lettere kunne passere.
''Tidlig interesse''
Allerede i 1730’erne satte kongen skipper Anders Gylliam til at opmåle og tegne Gudenåen for at undersøge mulighederne for at bruge Gudenåen til transport af tømmer fra Silkeborgskovene. Resultatet af undersøgelserne var ret nedslående, da der umiddelbart var alt for mange fysiske forhindringer i form af sten, sandbanker og slyngninger i åen til, at der kunne sejles med pramme fra Silkeborg og ned ad strømmen til Randers. Derfor blev idéen på dette tidspunkt droppet.
''Tur/retur''
Fra Silkeborg til Randers blev der fragtet brændsel i form af træ og tørv, papir og mursten. Den modsatte vej kom der købmands- og kolonialvarer, jern, glas og råvarer til Papirfabrikken. Turen Silkeborg til Randers og retur tog en uges tid.
Turen fra Silkeborg til Randers foregik med strømmen og tog en-to dage. Kågen drev bare med strømmen, og styrmanden styrrede prammen med en stage. For at få varer fragtet retur fra Randers var det nødvendigt at hyre en eller flere pramdragere eller lejemænd. De trak så prammen fra Randers til Bjerringbro. Herefter var strømmen for stærk, og det var derfor nødvendigt at bruge heste til at trække læsset det sidste stykke til Silkeborg.
''Pramfartens afslutning''
Efterhånden som der blev opført jernbaner, fik pramfarten mindre og mindre betydning. Der var en kort opblomstring under 1. verdenskrig, men med byggeriet af Tangeværket i 1920, hvor åen blev opstemmet, var det definitivt slut.
''Publiceret''