Torvegade
Tyske soldater vandrer mod grænsen efter befrielsen, her ad Torvegade ved Sct. Nicolai Kirke.
Kæmnerkontoret 1913-1924 i Den Gamle præstegård i Torvegade. Bygningen blev opført i 1840 som en erstatning for den gamle præstegård. Denne var oprindeligt en bygning fra 1200-tallet og var et gammelt gildehus. I dag er huset revet ned.
Intro
Torvegade hører til blandt byens ældste gader, og den er indtegnet på Rantzaus kort fra 1585, men er ikke navngivet. I 1768 er gaden benævnt Kirke-Gade, og med sit nuværende navn i 1858.
Torvegade hører til blandt byens ældste gader. Den er indtegnet på Rantzaus kort fra 1585, men er ikke navngivet. På Sonnins kort fra 1768 i Pontoppidans atlas er gaden navngivet Kirke-Gade, men omkring et århundrede senere benævnes gaden ved sit nuværende navn på A. Th. Techts kort fra 1858.
Gaden har gennem århundrederne huset flere interessante beboere. Den ældste, vi kender til, er middelalderens Kalente-gilde, som havde en ejendom på hjørnet af Torvegade og den daværende Vestergade. Denne ejendom blev bygget samtidig med Sct. Nicolai Kirke omkring år 1200 og var tilknyttet kirken i form af et alter. Efter reformationen overgik ejendommen til Kronen, som så mange andre af kirkens ejendomme. I 1549 overdragede Christian III Kalentegården til Koldings første evangelisk-lutherske præst Niels Jespersen, og i de følgende næsten 400 år lå præstegården på denne grund.
I 1588 var det gamle gildehus i så dårlig forfatning, at det ikke egnede sig til beboelse. Derfor skænkede Frederik II midler til opførelse af en ny præstegård på grunden. I 1840 blev præstegården revet ned og en ny opført. Dette blev den sidste præstegård på grunden, for i 1911 flyttede præsteboligen til Hyrdestræde. I 1926 blev den gamle præstegård i Torvegade indrettet til brandstation, men pladsen blev hurtigt for trang og i 1947 blev brandstationen på havnen taget i brug. Herefter lå ejendommen øde hen, indtil den blev revet ned i 1965.
I 1930'erne blev Torvegade forlænget. Den sluttede tidigere ved Vestergade, og forbindelsen til Katrinegade skete via et lille stræde umiddelbart syd for kirken. I 1930 blev det besluttet at nedrive posthuset i Vestergade umiddelbart øst for Torvegade, og i 1935 blev gadegennembruddet foretaget fra Katrinegade til Torvegade. Man kunne nu køre fra Banegårdspladsen til Ålykkegade. Byggeriet af Cityarkaden og Midtgården i slutningen af 1980'erne forkortede atter Torvegade.(Heidi Vad Jønsson,sfs)