Torupgården

Skamby Torupgården. Set fra vejen med gadekæret i forgrunden. Gården står nu i Den Fynske Landsby.

Ild i bagerovnen i Torupgården i Den Fynske Landsby.

Der arbejdes i hestegangshuset ved Torupgården i Den Fynske Landsby.

Det flotte ni-kantede hestegangshus stammer fra Sdr. Nærå.

Mønsterhaven ved den Fynske Landsbys Torupgård.

Torupgården i Den Fynske Landsby.

Levende Historie i Den Fynske Landsbys aktivitetsgård, Torupgården.

Intro

Den firlængede bindingsværksgård stod oprindelig ved gadekæret i Torup By ved Skamby. I 1958 solgte Anna Kirstine Hansen, der var født på gården i 1893, sin gård til Den Fynske Landsby, hvor den i dag fungerer som aktivitetsgård.

Det flotte nikantede hestegangshus i bindingsværk, som står umiddelbart øst for Torupgårdens østlænge, stammer fra en gård i Sdr. Nærå, sydøst for Odense. I første halvdel af 1850’erne byggedes et lignende hestegangshus til Torupgården, men det blev revet ned i 1897.

Der blev bygget mange hestegangshuse på Fyn i tiden efter 1850. I en hestegang blev én eller flere hestes kræfter udnyttet til at drive maskiner. Det forøgede afkast af landbrugsjorden gennem 1800-tallet betød, at håndtærskning af kornet blev for tidskrævende. I stedet købte man mange steder tærskemaskiner og siden tærskeværker, der kunne tærske og rense store mængder korn på kort tid.

Den nuværende hestegang af støbejern, som er forbundet med et tærskeværk i gårdens østlænge, er yngre end selve huset. Desuden er den af en type, som hører til på gårdspladsen. I hestegangshuse var mølleværket af træ, men det oprindelige var allerede fjernet, da bygningen blev hjemtaget.

Indtil 1787 var Torupgården fæstegård under Vigerslev Kirke. I 1787 mageskiftede (byttede) Vigerslevpræsten gården bort til Dallund Gods til gengæld for to gårde i det mere nærliggende Ørritslev. Dallunds daværende ejer kom dermed til at eje alle Torups gårde og kunne derfor egalisere byen. I 1854 købte fæster Jørgen Larsen gården til selveje.

Igennem næsten hele 1800-tallet bestod gårdens husstand af et gårdmandspar, et varierende antal børn samt tjenestefolk. Antallet af tjenestefolk steg fra én i 1801 til fem i 1850 og ’60 for igen at falde til 3-4 stykker mod slutningen af århundredet. Tyendeholdets størrelse har naturligvis været afhængig af antallet af hjemmeboende børn, der kunne tage del i arbejdet. Det afspejler dog også en økonomisk udvikling, hvor et større afkast af jorden som følge af jordforbedringer medførte et øget behov for arbejdskraft.

Folketællinger:
1787
Hierre Christensen 24 år gift Hosbond Bonde og gaardmand
Johanne Mathiasdatter 22 år gift Madmoder
Christen Hierresen 3 år ugift ægte barn
Mathias Hierresen 1 år ugift ægte barn
Karen Hierresdatter 54 år enke nyder ophold paa gaarden
Hans Hierresen 50 år ugift Tjenestekarl
Oluf Christensen 18 år ugift Tjenestekarl

1801
Hierre Christensen 38 år Gift hosbonde bonde og gaardbeboer
Johanne Mathiasdatter 37 år Gift hans kone
Christian Hierresen 16 år Ugift deres børn
Helle Hierresen 13 år Ugift deres børn
Anna Catrina Hierresdatter 8 år Ugift deres børn
Anna Sophia Hierresdatter 3 år Ugift deres børn
Peder Hierresen 1 år Ugift deres børn
Jørgen Rasmussen 25 år Ugift tienestekarl

1834
Christian Hjeresen 49 år Gift Gaardmand
Maren Knudsdatter 30 år Gift Kone
Hjere Christiansen 6 år Ugift Søn
Mathias Christiansen 14 år Ugift Søn
Anne Christiansdatter 12 år Ugift Datter
Lars Christiansen 10 år Ugift Søn
Isaak Nielsen 35 år Gift Tjenestekarl, Konen Er I Et Andet Sogn
Jørgen Hansen 54 år Ugift Tjenestekarl
Karen Pedersdatter 21 år Ugift Tjp.
Anne Johanne Mathiasdatter 69 år Enke Indsidder, Aftægtskone

1840
Maren Knudsdatter 36 år Enke Gaardmandsenke
Mathias Christiansen 20 år Ugift Hendes stedbørn,skræddersvend
Lars Christiansen 15 år Ugift Hendes stedbørn
Jørgen Hansen 58 år Ugift Tjenestefolk, forestaar gaardens drift
Jacob Jørgensen 29 år Ugift Tjenestefolk
Birthe Kirstine Andersdatter 23 år Ugift Tjenestefolk

1845
Jørgen Larsen 33 år Gift Gaardmand
Maren Knudsdatter 41 år Gift Hans kone
Lars Christiansen 20 år Ugift Deres stedsøn
Jens Andersen 23 år Ugift Tjenestekarl
Hans Jensen 15 år Ugift Tjenestedreng
Birte Kirstine Knudsdatter 27 år Ugift Tjenestepige

1850
Jørgen Larsen 40 år gift Gaardmand
Maren Knudsdatter 46 år gift Hans kone
Mette M Hansen 3 år ugift Plejebarn
Lars Christiansen 25 år ugift Tjenestekarl
Hans Chr. Hansen 21 år ugift Tjenestekarl
Anders J Hansen 15 år ugift Tjenestekarl
Birthe K Knudsen 33 år ugift Tjenestepige
Anders Thomasen 25 år ugift Tjenestekarl, soldat

1855
Jørgen Larsen 45 år gift Husfader, selveier
Maren Knudsdatter 52 år gift Hans kone
Mette Marie Hansen 8 år ugift deres pleiebarn
Lars Christiansen 30 år ugift tjenestefolk
Mads Thomassen 19 år ugift tjenestefolk
Maren Steffensdatter 29 år ugift tjenestefolk

1860
Jørgen Larsen 50 år Gift gaardeier, huusfader
Maren Knudsdatter 56 år Gift hans kone
Lars Christiansen 36 år Ugift tjenestefolk
Knud Hansen 24 år Ugift tjenestefolk
Knud Albrecht Jørgensen 20 år Ugift tjenestefolk
Marie Kirstine Hansen 42 år Ugift tjenestefolk
Mette Marie Hansen 13 år Ugift tjenestefolk

1870
Jørgen Larsen 59 år Gift husfader, jordbruger, født i Skamby sogn
Maren Knudsdatter 66 år Gift husmoder, født i Hjadstrup sogn
Ane Marie Madsen 24 år Ugift Tjenestepige, født i Lunde sogn
Anders Knudsen 18 år Ugift Tjenestekarl,. født i Skamby sogn
Jens Larsen 20 år Ugift Tjenestekarl, født i Norup sogn
Hans Peder Hansen 15 år Ugift Tjenestedren, født i Særslev
Jørgen Hansen 2 år Ugift Pleiebarn, født i Skamby sogn

1880
Jørgen Larsen 69 år Enke(mand) gaardeier
Rasmus Hansen 41 år Gift gaardbestyrer
Karen Pedersen 28 år Gift hans kone
Jørgen Knud Andersen 21 år Ugift tjenestefolk
Peder Nielsen 15 år Ugift tjenestefolk
Johanne Marie Lovise Andersen 17 år Ugift tjenestefolk
Jørgen Hansen 12 år Ugift pleiesøn

1890
Rasmus Hansen 51 år Gift husfader
Karen Pedersen 38 år Gift husmoder
Jørgen Peder Hansen 9 år Ugift søn
Hans Jørgen Hansen 7 år Ugift [søn]
Maren Kirstine Karoline Hansen 5 år Ugift datter
Karoline Maria Hansen 5 år Ugift plejedatter
Lars Jørgen Hansen 3 år Ugift søn
Ane Kirstine Hansen under 1 aar, 28 okt. 1889 Ugift datter
Jørgen Hansen 22 år Ugift tjenestekarl
Jørgen Chr. Jeppe Johansen 18 år Ugift [tjenestekarl]
Karen Johansen 41 år Ugift tjenestepige
Johanne M. Hansen 14 år Ugift [tjenestepige]

1901
Rasmus Hansen 29/11-1838 enkemand Husfader, født i Skamby sogn
Jørgen P. Hansen 1/8-1880 ugift Barn, Landmand, født i Skamby sogn
Hans Jørgen Hansen 23/3-1882 ugift Barn, Landmand,født i Skamby sogn
Lars Jørgen Hansen 8/5-1886 ugift Barn, Landmand, født i Skamby sogn
Anna Kirstine Hansen 20/9-1893 ugift Barn, født i Skamby sogn
Karen Hansen 8/7-1894 ugift Tjenestepige, født i Vigerslev sogn
Karoline M. Jørgensen 7/10-1885 ugift Tjenestepige, født i Skamby sogn
Julie Larsen 7/7-1888 ugift Tjenestepige, født i Nyborg Kjøbstad

Byggeskik
Torupgården er en firlænget bindingsværksgård. De fire længer er sammenbyggede omkring gårdspladsen, hvor møddingen – som det var almindeligt – befinder sig. Den tofarvede facade på Torupgårdens stuehus genfindes på mange fynske bondehuse. Taget er belagt med tagrør, og rygningen er med kragetræer.

I 2000 blev Torupgården ombygget og indrettet til aktivitetsgård. Det betyder, at dele af gården er nyindrettet med rum, som er rekonstrueret efter dokumenteret viden om gårdens tidligere udseende samt generel viden om 1800-tallets byggeskik. Fra nyt er således blevet indrettet svinestald, hestestald, kostald, mælkeri, bageovn samt karle- og pigekamre, mens de øvrige rum formentlig er, som de var i midten af 1800-tallet. Alt inventar på Torupgården er kopier eller genstande hjemtaget med henblik på, at de må bruges af museets personale.

Torupgården blev genrejst i Den Fynske Landsby i 1979-80. Find den her.

BygningshistorieVi kender Torupgården fra en præsteindberetning i 1570, men de nuværende bygninger er langt yngre. De første detaljerede oplysninger om gårdens udseende stammer fra 1830. Da bestod den af et 17 fag langt stuehus, to ladebygninger på hhv. 11 og 18 fag samt en 16 fag lang staldbygning. I 1850’erne blev tre af længerne udvidet, og en ny 21 fag lang lade kom til. Samtidig udskiftedes stuehusets lerklinede vægge med brændte og ’rå’ (ubrændte) sten. I 1855 fremstod gården, som den ser ud i dag.