Tolløkke skov
Skovpavillonen inde i skoven.
Fældning af den store bøg i Tolløkke skov.
Plantningen af Kvindeegen i Tolløkke. Flere af byens prominente kvinder var samlet. Alle medlemmer af Dansk Kvindesamfunds Ebeltoft afdeling. Heriblandt formanden fru Margrethe Westergaard og sognerådsformand Lovise Nielsen, Ebeltoft Landsogn.
Intro
Ebeltoft skov eller Tolløkke skoven er kendt siden 1600-tallet. Oprindelig et krat i udkanten af Bjørnkær Skov, mellem Ebeltoft og Skovgårde. Samlingssted for byens borgere, og hjemsted for en af Danmarks Kvindeege.
Det lille skovstykke lå i Tolløkke Kær og havde sit navn derfra. De ældste kilder, der nævner Tolløkke, beskriver området som et krat. Det skal ses i forhold til den meget større skov, der lå mellem Ebeltoft, Skovgårde og Elsegårde, og som var kendt som Bjørnkær Skov.
Efter at hele Bjørnkær Skov var blevet erklæret fældet i 1696, blev Tolløkke udlagt som fredskov. Det betød, at området kunne vokse til og udvikle sig til en lille skov i sig selv. Men selvom Tolløkke var fredskov, betød det ikke, at folk holdt op med at hugge træer eller stjæle brænde derfra.
I perioden 1757-1777 blev der begået en del ulovlig skovhugst i Tolløkke Kær. Alene i 1758 blev 30 mænd anklaget for ulovligt at fælde træer i skoven. I 1770 blev mere end 20 mænd anklaget for det samme. Det, der oftest blev hugget i Tolløkke, var grene, ris og mindre træer, som kunne bruges til brænde eller til reparation af redskaber.
Hvert efterår måtte byen dog selv fælde træer i skoven. Træet blev solgt på auktion og kunne indbringe en pæn sum til kommunekassen. I 1886 blev der for eksempel solgt så meget træ, at det indbragte omkring 3.000 kr.
I løbet af 1800-tallet blev skoven dog til meget mere end en indtægtskilde eller et sted, hvor man kunne skaffe sig gratis brænde. Den blev nemlig et yndet udflugtssted for Ebeltofts borgere, som kom på søndagseftermiddage og lune sommeraftener. Det var også her, byen fejrede flere nationale mærkedage, blandt andet grundlovsjubilæet i 1874 og 25-årsdagen for Slaget ved Isted.
Inde i skoven lå et lille hus til skovfogeden. I slutningen af 1800-tallet blev huset omdannet til skovpavillon. Der ligger stadig en skovpavillon i Tolløkkeskoven, som siden 1983 har fungeret som klubhus for motorcykelklubben MC Humle.
I Tolløkkeskoven står en af de mange kvindeege, der blev plantet rundt omkring i landet for at fejre grundlovsændringen i 1915. Den gav kvinder og tyende fuld stemmeret og mulighed for at stille op til Rigsdagen.
På grundlovsdag den 5. juni 1915 samledes en gruppe kvinder fra Ebeltoft – sammen med et par af deres mænd – ude i Tolløkkeskoven. De var alle medlemmer af den lokale afdeling af Dansk Kvindesamfund. Blandt dem var flere markante skikkelser fra den lokale kvindekamp. Heriblandt foreningens formand, Margrethe Westergaard, der senere blev Danmarks første kvindelige viceborgmester. Derudover deltog Lovise Nielsen, der i 1913 var blevet valgt som Danmarks første kvindelige sognerådsformand i Ebeltoft Landsogn, og Kirstine Frier, der drev sin egen fotografvirksomhed i byen.
Kvindeegen står stadig i skoven, og der er den dag i dag tradition for, at kvinder fra Ebeltoft hvert år besøger det nu store, gamle egetræ og den mindesten, der blev rejst til minde om begivenheden.
Ved 100-årsjubilæet i 2015 blev Kvindeegen udpeget som »Evighedstræ« af Danmarks Naturfredningsforening.
''Publiceret''