Toftlund kirke

Pulpitur i Toftlund kirke. Foto: Henrik J. Møller

Toftlund kirke. Foto: Henrik J. Møller

Alteret i Toftlund kirke. Foto: Henrik J. Møller

Altertavlen i Toftlund kirke. Foto: Henrik J. Møller

Døbefonten i Toftlund kirke. Foto: Henrik J. Møller

Prædikestolen i Toftlund kirke. Foto: Henrik J. Møller

Toftlund kirkes indre. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Toftlund kirke. De ældste dele af skib, kor og apsis er opført i romansk tid, o.1200. Kirken har fået en meget stor udvidelse mod syd i 1912.

Toftlund kirke ligger sydligt i byen og meget tæt på den gennemgående og meget trafikerede hovedvej. Kirken ligger højt i landskabet, og der er især glimrende udsigt mod syd. Kirken er fra middelalderren, men har fået en meget stor udvidelse mod syd i 1912, hvilket har forbedret pladsen væsentligt indvendigt.

Toftlund sogn hed oprindeligt Herrested sogn, og navnet menes at stamme fra en nu forsvundet landsby, der lå lige syd for kirken. Herrested nævnes i kilderne i 1292, mens Toftlund nævnes første gang i kilderne i 1510. I 1855 blev Toftlund hjemsted for Nørre Rangstrups herredsting, der ellers indtil da have ligget forskellige steder i Agerskov sogn. Det nye tingsted i Toftlund fik et nyt ting- og arresthus i 1912 og som blev nedlagt i 1970.

Tæt ved kirken ligger Herrestedgaard, der siden 2002 har været kirkens sognehus. Bygningen er opført i 1800-tallet og var gård og kirkekro. I 2004 blev staldbygningen revet ned. Navnet kommer af den gamle nu forsvundne landsby Herrested på samme sted.

Kirkens bygninger

De ældste dele af skib, kor og apsis er opført i romansk tid, o.1200. Murværket består overalt af granitsten. Ved en større restaurering i 1953 blev der i korets gulv fundet mønter fra Valdemar II’s tid, 1202-41, der dokumenterer kirkens alder. I koret er der bevaret en præstedør og et vindue mod nord. I skibet er den nordlige dør tilmuret allerede i 1738, mens der er bevaret tre nordlige vinduer.

Hele kirkens sydside blev markant ændret i 1912 ved arkitekt Blunck i Berlin. Hele den sydlige mur blev nedrevet, og der blev opført en stor tilbygning til kirken. En del af de gamle granitsten brugtes til murværket sammen med nye teglsten. Tilbygningen er i tyskpræget herregårdsstil med tre parallelle saddeltage og gavle mod syd. Den meget markante tilbygning kan ikke ses fra hovedvejen, men kun inde fra kirkegården. Oprindeligt var der planer om at kirken skulle have haft to korsarme bygget på, men det blev ikke til noget. Til gengæld blev døren mod nord genåbnet, efter at have været tilmuret siden 1738.

Tårnet er fra sengotisk tid, o.1500, og er opført i teglsten. Den var oprindelig af Tørninglen-typen med højt pyramideformet tag og lave spidsgavle på alle tårnets fire gavle. Men i en oktoberstorm i 1634 blev spiret ødelagt og blev derefter erstattet med det nuværende saddeltag. På tårnet ses årstallet 1787, og det stammer fra en skalmuring af tårnet samme år. Tårnrummet er ret snævert og åbner sig ind mod skibet i en høj rundbuet arkade. Loftet i tårnrummet er hvælvet. I 1968 gennemgik tårnet en større restaurering, og fik tilføjet en ekstra klokke til den eksisterende klokke fra 1887.

Kirkens tagværker er noget ændrede som følge af tilbygningen i 1912. Tagene er overalt beklædt med skifer.

Forfatter: Henrik J. Møller

Litteratur:
J.P. Trap, Tønder amt, 5. udgave 1956, X,2

Koret og skibet har overalt bjælkelofter. Tårnrummet åbner sig ind mod skiber i en rundbuet arkade. Hele kirkens indre blev restaureret af arkitekterne Holger Mundt og Ebbe Clemmensen i 1954 og igen i 1999 af arkitekt Jørgen Toft Jessen.

Mellem skib og kor er der en bred korbue, der er besat med blanke granitsten. Over korbuen hænger et sengotisk krucifiks fra o.1475. I selve korbuen hænger der en gotisk figur af Jesus fra o.1475. Den kommer fra et tidligere katolsk sidealter i kirken. I 1883 blev figuren bortsolgt, men blev senere tilbagekøbt.

Alterbordet i teglsten er fra 1954 og beklædt af træ udvendigt. Altertavlen i barokstil er fra o.1620 og har fået stafferingerne genfremdraget ved en restaurering i 1954. I midterfeltet er der et relief af Nadveren og i siderne relieffer af dyderne Tro og Kærlighed. Altersølvet er fra 1844, mens alterstagerne i barokstil er fra 1625-50. Foran alteret er der en alterskranke fra 1954, udført af kunstsmed G. Reissmann fra Sønderborg efter tegning af arkitekterne Mundt og Clemmensen. Den afløste en tidligere alterskranke i træ.

I koret hænger en figur af Jomfru Maria fra gotisk tid, o.1400, som har siddet i en tidligere katolsk sidealtertavle i koret. Figuren blev konserveret i 1956.

Døbefonten er fra romansk tid, o.1200, der står på en ny granitfod fra 1954. Dåbsfadet i messing er fra 1600-tallet. Det er ottekantet og har et motiv med Syndefaldet. Der findes også et fontelåg fra 1700-tallet opbevaret i kirken.

Prædikestolen fra 1654 er af Tønder-type og et arbejde af Hans Zammesen i Løgumkloster. Den har seks felter med relieffer af Bebudelsen, Jesus fødsel, Korsfæstelsen, Opstandelsen og Himmelfarten. Prædikestolen fik nogle nye felter mod syd og blev restaureret i 1954. Ved endnu en restaurering i 1999 ved arkitekt Jørgen Toft Jessen, blev den også forsynet med en ny opgang, der passede bedre ind i omgivelserne. En tidligere prædikestol i kirken fra 1550-75 blev efter 1654 omdannet til kirkens degnestol, som dog ikke er i brug mere.

Stolestaderne er af nyere dato. Der er dog anvendt gavle fra ældre stolestader fra 1736.

Et pulpitur i skibets sydvestlige hjørne er fra 1731. Det har malerier fra 1736 af Jacob Kryzingbahr fra Tønder, der forestiller De 10 Brudejomfruer. Pulpituret sad oprindeligt på skibets vestlige mur, men blev i 1895 savet midt over og placeret på skibets nordlige og sydlige mur, og det kom på den måde til at flankeret et nyt orgel i tårnrummet. Ved den store ombygning af kirken i 1912 blev pulpituret nedtaget og gemt bort indtil 1954, hvor det blev opsat i sideskibets sydvestlige hjørne.

Orglet er fra 1895 og stod oprindeligt i tårnrummet. Dets facade kommer fra Wandsbeck kirke i Holsten. I 1954 blev orglet udvidet og flyttet til dets nuværende placering på gulvet i sideskibet. Orglet blev repareret i 1923 af Marcussen & Søn, i 1954 af Zachariasen i Aabenraa og i 1999 af Bruno Christensen & Sønner.

I sideskibets østlige ende hænger en marmortavle over sognets faldne i Første Verdenskrig 1914-18.

I korets nordlige væg findes der desuden en meget fin bevaret gravsten for provst Anders Clausen, død 1704, hvor denne er figureret. Neden for denne står en gammel brudebænk.

Rundt omkring i skibet findes der andre indmurede gravsten for hhv. Matz Jessen, død 1740, Niels Bertumsen, død 1752, Christen Jensen, død 1772, Morten Marcussen, død 1793 og Johannes Mickelsen, død 1796. I skibet hænger en trætavle for Thomas Simonsen Lund, død 1848.

Forfatter: Henrik J. Møller