Tjæreborg Kirke


Tjæreborg

Intro

Tjæreborg Kirke er en stilmæssig sammenblanding af romansk og gotisk kirkebyggeri fra midten af 1200-tallet. Den er muligvis viet til Sankt Clemens.

Tjæreborg Kirke er stilmæssig en blanding mellem romansk og gotisk kirkebyggeri. Den synes færdigbygget i midten af 1200-tallet og er muligvis indviet til Sankt Clemens. Den oprindelige kirke bestod af et romansk kor og skib, der efter nogen tid er blevet forlænget mod vest. Kirkens syddør er i spidsbuet, gotisk stil. Kirkens tårn er fra omkring 1500, og våbenhuset, der er fra senmiddelalderen, blev ombygget i 1891 og tilføjet to vinduer. Kirken er bygget af granitkvadre og tufsten bortset fra våbenhuset og det øverste af tårnet, der er opført i munkesten.

Kirkerum
Kirken blev bygget med to døre. Den nu blændede norddør blev flyttet i forbindelse med forlængelsen af skibet, medens syddøren forblev på sin plads. Med tårnbyggeriet fik kirken en norddør op til tårnet.

Koret har oprindelig haft tre granitindfattede vinduer, ét i hver side. De østre er nu tilmuret, medens sydvinduet er forstørret. Skibets nordside havde to vinduer, hvoraf det ene nu er blændet. Skibets sydside har tre vinduer og tårnrummet et.
Kirken har trælofte med malerier og krydshvælv i tårnrummet. Så langt tilbage som de skriftlige kilder rækker, har kirken haft blytag. Der blev afdækket spor af kalkmalerier under en reparation af tårnhvælvet i 1969, hvor der fremkom et fragment af rød og sort dekoration i den såkaldte liljemesters stil over nordre vægbue.

Kirken har en romansk dødefond, en renæssance prædikestol og en barokaltertavle samt et kors fra senmiddelalderen. Kirken er ellers holdt i barokstil efter en omfattende fornyelse under Rothkirck i første del af 1650´erne.

Esbjerg Byfond præmierede i 1984 de små kapelbygninger ved Tjæreborg Kirke, tegnet af Inger og Johannes Exner.

Loftsmalerier
I 1934 fremdrog man en udsmykning i form af en roset i korloftets midte. Siden fandt man i 1936 et stort maleri, der forestiller Sankt Bartholemæus. Ved restaureringen i 1938 blev en serie af apostelbilleder fremdraget. Af de oprindelige tolv apostelbilleder var syv helt bevaret og to kun delvis. De to delvist bevarede apostle med suppleret af restaurator Peter Kristian Andersen i 1938, medens kirkens anden restaurator, Ejnar V. Jensen, nymalede de tre helt ødelagte apostelbilleder i stil med de oprindelige i 1941.

Malerierne, der kan jævnføres med samtidige loftsudsmykninger i herregårde og bedre borgerhjem, blev lavet på foranledning af Wenzel Rothkirck og Dorthe Abildgaard i 1651. De er formentlig malet af Ribemalerne Sten Adamsen og Hans Jensen eller Bølling efter forlæg af en apostelserie af Raphael og Johannes Sadeler, men malet med en fri hånd.

De syv oprindelige apostelbilleder forestiller Sankt Peter, Sankt Paulus, Sankt Jacob den ældre, Sankt Andreas, Sankt Phillip, Sankt Johannes og Sankt Thomas. De to delvist bevarede forestiller Sankt Bartholemæus og Sankt Mattæus. De tre nymalede er Sankt Judas Thadæus, Sankt Simon og Sankt Jacob den Yngre.

Desuden er der malet evangelister og scener fra evangelierne på korloftet, udført i 1955 af Ingolf Røjbæk.

Altertavle
Altertavlen i Tjæreborg Kirke kan formentlig dateres til 1655 og er et bruskbarokarbejde, der tilskrives billedskæreren Anders Mortensen i Odense. Den består af et bredt postament, næsten kvadratisk storstykke, og et topstykke med brudt gavl, der hovedsagelig er en rekonstruktion fra 1938.

Relieffet i storstykket forestiller nadveren med et korsfæstelsespanorama foroven. Begge motiver er skåret efter forlæg af Hendrick Goltzius. Nadverscenen gengiver et stik fra 1585, medens korsfæstelsen stammer fra en passionsserie fra 1596-98.

Topstykket, der blev reduceret væk i 1793, blev rekonstrueret i 1938 ud fra bevarede dele og Anders Mortensens altertavle i Dalum Kirke, Odense. Udskæringen i topstykket forestiller gravlæggelsen.
Øverst på altertavlen ses den opstandne Kristus flankeret af to romerske soldater.

Der er bevaret 15 figurer fra en altertavle fra omkring 1500, der er opsat på en fyrretræsplanke. Hovedfeltet udgøres af tre figurer, Maria, Sankt Clemens og en nådestol med Gud, der holder sit barn Jesus med engel ved hver side. På siderne står de tolv apostle, hvoraf Sankt Johannes, Sankt Peter, Sankt Paulus, Sankt Jacob den ældre, Sankt Mattias og Sankt Simon kan genkendes.

Alterstager
Tjæreborg Kirkes alterstager er skænket af Wenzel Rothkirck og Dorthe Abildgaard i 1651. De 56 cm. høje stager har indgraveret årstallet 1651 samt Wenzel Rothkircks våben og initialer. De har en stor, kegleformet fodskål, der hviler på tre løver.

Døbefond
Døbefonden i Tjæreborg Kirke er romansk og en glatkummet vestjysk type. Foden har form som en søjlebase, der har afrundede skjolde med små relieffer. Den ene type er en hesteagtig figur med lange, lige ben. Den anden minder mest om et liggende H. På mundingsrandens overside sidder fire små ligearmede kors, der er benediktions kors, der blev brugt i forbindelse med liturgien ved dåbsvandets indvielse.

Der er en indskrift, formodentlig fra 1793: Gud drog mig af min Moders Skiød/ og jeg blev fød/ Uværdig til at slutte Pagt, om ej/ hans Naade havde banet Vey/ ved Naadevandet Daaben,/ hvori hans Søn/ ved kraftig Bøn/ fik Himlen for mig aaben.
Døbefonden har siden 1938 stået foran Rothkircks epitafium i skibets nordøsthjørne.

Korbuekrucifiks
Tjæreborg Kirke har et groft skåret korbuekrucifiks fra omkring 1475-1500. Figuren, der er 97 cm. høj, forestiller Kristus med let skrånende arme og dødt, nedsunket hoved. Brystkassen har markerede ribben og fødderne drejet ind over hinanden.
Bemalingen stammer fra restaureringen i 1938 og er gråhvid til kroppen, brunt hår, grøn tornekrone og forgyldt lændeklæde. Korstræet, der er 171 cm. er rødbrunt med en forgyldt stjerneglorie. Der er en marmoreret midtprofil og sorte endemedaljoner med hvid kant.

Prædikestol
Prædikestolen i Tjæreborg Kirke er et ungrenæssancearbejde fra 1586. Den har tilføjede barokke stafferinger fra 1652, der højst sandsynligt er udført af Vardesnedkeren Jens Olufsen på foranledning af Wenzel Rothkirck. Arkaderne har akantusløv og hjørneprydelserne er set fra nord: 1. En jonisk kvindeherme, 2. Troen, 3. Håbet, 4. Kærligheden, 5. Retfærdigheden, 6. Klogskaben, 7. Styrken, 8. Mådeholdet, 9. En jonisk pilaster og endelig 10. En kvindeherme.
Prædikestolen er placeret i skibets sydøsthjørne med opgang gennem triumfbuen. Himlen over prædikestolen bærer stammer fra 1652.

Stolestader
Tjæreborg Kirkes stolestader er i deres kerne fra omkring 1580 med gavle af ungrenæssancetypen. I 1793 var fordelingen af pladserne, at der var 20 kvindestole i nord og et tilsvarende antal i syd. Unge karle og piger fik deres egne pladser med bevarede skilte, der viste hen til pladserne. Skiltene er forarbejdede af Krogsgårds gamle herskabsstole fra midten af 1600´erne.

Orgel
Tjæreborg Kirkes orgel er fra 1949, med seks stemmer, ét manual og pedal, bygget af TH. Frobenius og Sønner Orgelbyggeri A/S. Det blev udvidet med én pedalstemme i 1980 af P. Bruhn & Søn, Årslev.

Kirkeskib
Kirkeskibet i Tjæreborg Kirke er en model af fuldskibet ”Arik”, der er skænket af styrmand Christen Nielsen fra Tjæreborg. Det blev ophængt omkring 1850 og befinder sig lige over indgangen i skibet.

Kirkeklokke og tårn
Tårnet i Tjæreborg Kirke dateres ud fra hvælvingens kalkmalede dekoration til begyndelsen af 1500´erne. Det er rejst i røde munkesten og granit med indgang mod nord.
Klokken er fra 1854 med indskriften: ”N. Hansen Krogsgaard. Støbt af P. P. Meilstrup i Randers 1854.” Klokken er en omstøbning af en klokke fra 1400, der i 1840 var revnet og måtte udskiftes. Den oprindelige klokke havde følgende latinske indskrift: ”anno domini mcd. Jesus nasarenus. Ave Maria. Hæc campana vocata Anna. In honorem Salvatoris et in usum ecclesiæ Terboræ. Peder olson ivord jepsen tutores.” Oversat: ”I det Herrens ar 1400. Jesus af Nazareth. Ave Maria. Denne klokke hedder Anna. (Støbt) til Frelserens ære og til Tjæreborg Kirkes brug. Peder Olsen og Ivar Jepsen kirkeværger.”

Gravminder
Epitafium i Tjæreborg Kirke: Der er et stort epitafium i Tjæreborg Kirke, udført i marmor og skiffer af Peder Clausen, stenhugger i Århus. Det er sat over Wenzel Rothkirck og hans to hustruer Karen Reedtz og Dorthe Abildgaard. Epitafiet rummer et billede af de tre med søjler, flankeret af evangelisten Mattæus til venstre og evangelisten Johannes til højre med tilhørende symbolvæsener. Over storsøjlerne ses Markusløven til venstre og Lukasoksen til højre. Storstykket rummer et relief af Kristi opstandelse. Epitafiets gamle plads var ved korets nordvæg, men er nu flyttet til en plads i skibet.

Gravsten i Tjæreborg Kirke:
Der er fire gravsten i våbenhuset, hvoraf de tre oprindeligt stod i tårnrummet og én i skibets midtergang.
1. Over ukendt ægtepar med initialerne TB og PS, omkring 1650-1675.
2. Over ukendt, omkring 1740-1750 omkring 1750.
3. Over Terrman Madsen, forpagter på Krogsgaard og hans søn Christen Termansen
Over Jørgen Bagger og hans hustru Kierstine Iensdatter Ovttrup, omkring 1780-1785.

Kirkegårdsmonumenter ved Tjæreborg Kirke:
Der er to kirkegårdsmonumenter på Tjæreborg kirkegård. Det første er et lysegråt kalkstensmonument udført af stenhugger Frands Bastiansen fra Tjæreborg over ham selv og hustru. Indskriften på forsiden lyder: ”Staae haarde huggen Steen, vis hvem her er begraven. Her hviler de i Fred og ingen Møye haver. Naar Dommens Dag skal skee, vi da faar Gud at see. Vor been samles maa og Ærens Krone faa. Her hviler i Herren salig Danne Mand Frands Bastiansen, født i Tiereborg 1751, kam (sic!) i Ægteskab 1779 med Marten Niels Datter af Schads, avlede tilsammen 8 Børn, fem Sønner og tre Døttere, døde 1822 i hans Alder 71 Aar.” På bagsiden står: ”Stat Læser én Minut, og fat dig disse (sic!) Tanker, at du i Døsens Havn og Strand skal fæste Anker. En kone her er død, paa Liv fra Børn og Mand, der viser denne Steen, hvor paa man læse kan. Her hviler i Herren salig Danne Kone Maren Niels Datter, født i Schads 1763, kom i Ægteskab 1779 med Frands Bastiansen i Tiereborg, avlede tilsammen 8 Børn, fem Sønner og tre Døtre, døde 1810 i hendes Alder 47 Aar.”
Det andet monument af rødlig sandsten er sat over skolelærer og kirkesanger i Tjæreborg. Det er opsat i 1861.

Kirkekiste
Fra Tjæreborg Kirke stammer en senmiddelalderlig kirkekiste 135 x 53 x 54 cm. Den er udført af meget brede egeplanker, der er beslået med tætsiddende jernbånd. Kisten er tidstypisk og har sidestykker i Lunde Kirke og Ovtrup Kirke. Den findes nu på Esbjerg Museum.

Kirkeliv
Sneum-Tjæreborg Sogn har ikke tradition for de store skel mellem de kirkelige retninger. Sognet er mest grundtvigsk præget, men man finder Indre Mission og spejderbevægelsen her.

Præstetavle
1584 Knud Hansen
1593-1641 Klaus Lauridsen Barfod
1641-1671 Knud Klausen Barfod
1671-1684 Søren Olesen Dall
1684-1692 Jakob Nielsen Bonnum
½1692-1704 Kasten Christoffersen Aal
1704-1707 Magister Jakob Hansen.
1707-1736 Venzel Pedersen Galthen
1736-1767 Hans Hansen Sidelmann
1767-1805 Lave Sidelmann
1805-1807 Hans Sidelmann
1808-1812 Lave Sidelmann
1813-1830 Niels Bagger Nissen
1830-1836 Hans Henrik Matzen.
1836-1836 Lars Jakob Nørager Højberg
1837-1850 Johan Peter Koch
1850-1873 Jørgen Ploug Sparrevohn
1873-1879 Markus Anton Siegumfeldt
1879-1888 Christian August Obelitz
1888-1918 Niels Sørensen Nielsen
1919-1924 Emil Peter Winkel Selmer
1924-1935 Karl Marius Hansen
1935-1972 Eilif Søndergaard Krogager
1973-1986 Kjeld Viggo Houmand
1986 Jens Chr. Jermiin Nielsen

Præstebiografier
Wenzel Rothkirck (død 1673): Foruden præster skal nævnes den kongelige lensmand Wenzel Rothkick, der sammen med sin kone ombyggede Tjæreborg Kirke til en kirke i barokstil. Chr. IV lagde mærke til lensmanden, der senere skulle frelse kongens liv ved slaget ved Lutter am Barrenberge, og gav ham midler til en rejse til England, Frankrig og Italien. Der er et epitafium i Tjæreborg Kirke over Wenzel Rothkirck og hans hustruer.

E. E. R. S. Krogager (1935 - ): Pastor Krogager var stifter af Tjæreborg Rejser, der gjorde ham Europakendt samt Tjæreborgfonden. Ud over rejsebureauet drev han også præstegårdens jorder med fåreavl. Han forstod sig dog primært som sognepræst og var kendt som en dygtig præst, der kunne rumme det primært grundtvigske sogns forskellige kirkelige retninger. Krogager har skænket flere ting til Sneum og Tjæreborg kirker. Han var aktiv modstandsmand under besættelsen 1940-1945, og måtte gå under jorden med sin kone.

Kilder: Danmarks Kirker udgivet af Nationalmuseet, Ribe Amt ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Herning 1988-1991, side 1835 ff.
Paul Nedergaard: ”Personalhistoriske, sognehistoriske og statistiske bidrag til en dansk præste og sognehistorie 1849-1949, Bind IX A, København 1968., side 347 f.