Tivoli


Tivoli springvandet. Tivoli en søndag formiddag


Tivolis hovedindgang. Tivoli startede med at ligge uden for byen men nu er byen vokset rundt om haven

Intro

Tivoli åbnede første gang den 15. august 1843 uden for Vesterport. Grundlæggeren Georg Carstensen ville lave en forlystelseshave som i udlandet. Arkitekten H.C. Stillings bygninger og plan bestod de næste cirka 40 år. Industriudstillingen i 1888 betød store forandringer...

Tivoli åbnede første gang den 15. august 1843 uden for Vesterport. Grundlæggeren Georg Carstensen ville lave en forlystelseshave som i udlandet. Arkitekten H.C. Stillings bygninger og plan bestod de næste cirka 40 år. Industriudstillingen i 1888 betød store forandringer. Haven blev udvidet ud mod den nuværende H.C. Andersens Boulevard og et hjørne ved Tietgensgade og Bernsdorffsgade. I 1890’erne blev haven igen udvidet og fik sin nuværende størrelse. I mellemtiden er byen vokset rundt om haven. Tivoli er gået fra at være et udflugtsmål uden for byen, til at være en grøn plet i den. ''Pjerrot kommer til Tivoli '' Pantomimeteatret er opført i 1874 og tegnet af Vilhelm Dahlerup, der også er manden bag Glyptoteket og Det Kongelige Teater. Allerede i 1844 lå her et primitivt teater, hvor den første Pjerrot optrådte. Flere af pantominerne fra dengang spilles stadig: Spåkvinden, Statuen og Den falske husholderske. Pantomimerne udspringer af commedia dell'arte traditionen fra Italien. De bredte sig til Frankrig og til England, som gav os Pjerrotfiguren. Det berømte påfuglefortæppe er den daværende direktør Bernhard Olsens ide. Han havde set det på teatre i Frankrig. Ligesom i 1874 er teknikken håndbetjent. Der er en række standardkulisser, som går igen i de forskellige forestillinger.