Tissø-ringen
Tissø-Ringen
Intro
Ringen er lavet af guld af den højeste lødighed. Otte guldtråde er flettet sammen parvis, sådan at man har haft fire tykke guldtråde, som ringen er lavet af. Den har en indre diameter på ca. 30 cm og en ydre på ca. 35 cm. I udrettet tilstand er ringen næsten en meter lang. Ringen vejer 1,83 kg.
Tissø-ringen blev fundet i 1977 under et markarbejde ved Kalmergården vest for Tissø.
En lokal bonde var i færd med at harve sin mark, da ringen sad fast i harven. Bonden troede i første omgang, der var tale om et stykke pigtråd, men han kunne dog hurtigt se, at det ikke var tilfældet.
Da arkæologer fra Nationalmuseet besigtigede fundet, blev de klar over, at der var tale om et unikt fund fra vikingetiden
Ringen er lavet af guld af den højeste lødighed. Otte guldtråde er flettet sammen parvis, sådan at man har haft fire tykke guldtråde, som ringen er lavet af. Den har en indre diameter på ca. 30 cm og en ydre på ca. 35 cm. I udrettet tilstand er ringen næsten en meter lang. Ringen vejer 1,83 kg. Da et lille stykke af ringen er gået tabt, har den sikkert oprindeligt vejet ca. 2 kg.
På ringen sidder en slags manchet, som har samlet ringen. Manchetten er på den ene side udsmykket i Borrestil - en af vikingetidens kunstneriske stilarter, opkaldt efter en rig skibsbegravelse ved Borre i det sydlige Norge. Borrestilen blev anvendt i perioden ca. 850-1000. Manchettens anden side er flad og uden udsmykning, hvorfor den sikkert har skullet hvile på bærerens hals.
Snoede hals- og armringe af guld og især sølv synes at blive populære i hele Skandinavien fra omkring år 900 og indtil ca. år 1000. Ingen andre snoede guldringe er dog af samme størrelse som Tissø-ringen, og artefakter af rent guld fra denne tid er forholdsvis sjældne. At ringen er snoet af guldtråde, og manchetten er i Borrestil, gør det muligt at datere Tissø-ringen til 900-tallet.
''Tissø-ringens funktion''
Hvilken funktion den kostbare ring har haft vides ikke. Det synes dog indlysende, at der er tale om en halsring. Den er så stor, tung og kostbar, at den formentlig kun har været båret ved ganske særlige lejligheder. Måske har den været båret af magtfulde mænd eller kvinder, der herskede over pladsen ved Tissø. Eller måske var ringen tænkt til en gudestatue, der stod i den kultbygning, som lå centralt placeret på pladsen.
Ringe af guld var et stærkt symbol i Skandinavien i yngre jernalder og vikingetid. Nordiske skriftlige kilder fra middelalderen beskriver, hvordan guldringe i vikingetiden blandt andet blev anvendt, når man indgik politiske og sociale alliancer, eller når man praktiserede den førkristne religion.
De mange arkæologiske fund af forskellige typer af guldringe fra yngre jernalder og vikingetid synes at bekræfte de langt senere skriftlige kilders udsagn. Tissø-ringen placerer sig blandt de fineste eksempler på guldringe fra vikingetiden.
Siden fundet i 1977 har ringen været en del af Nationalmuseets samlinger, hvor den i dag kan ses i Nationalmuseets permanente udstilling om Danmarks Oldtid. En fin kopi af Tissø-ringen kan ses i udstillingen om Tissø på Formidlingscenter Fugledegård på Vestsjælland.
Stefan Kramer - Lokalarkivet Dianalund.
Kilde: Nationalmuseet.