Tirslund kirke

Tirslund kirke. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Tirslund kirke ligger ensomt i landskabet nordvest for Toftlund. Kirken ligger ret højt med gode udsigter mod vest. Kirken anses for at være en af de ældste i Sønderjylland, måske helt fra sidst i 1100-tallet. Den har aldrig fået noget tårn. Kirken ifølge kilderne viet til Skt. Stephanus.

Kirkens bygninger

Kirkens skib og kor er opført i romansk tid, o.1200. Murværket er i granitsten. På korets nordøstlige hjørne har en af sokkelstenene en lille knop, der er formet som et menneskehovede. Af de fire oprindelige vinduer er tre tilmurede, mens et nordligt vindue i skibet er bevaret. Kirkens nordlige indgangsdør er nu tilmuret, mens den sydlige indgangsdør er bevaret.

Kirken har ikke noget tårn, men klokkerne hænger henholdsvis i et lille klokkehus på korets østlige gavl og i et fritstående klokkehus på kirkegården. Klokkerne er usikker at datere, men er fra enten 1300-tallet eller 1400-tallet.

Våbenhuset syd for kirken er opført i 1852.

Tagværkerne er fra gotisk tid, o.1400. Hele kirken er blytækket.

Kirken blev gennemgribende restaureret i 1939.

Litteratur: J.P. Trap Danmark, 5. udgave, Haderslev amt, bind X,1, 1965, side 375.

Forfatter: Henrik J. Møller

Kirken har bjælkeloft og pulpitur. Det er kun en meget lille kirke, som kun kan rumme 125 gæster ad gangen.

Mellem skibet og koret er der en ret snæver korbue med profilerede kragbånd. Her hænger et sengotisk korbuekrucifiks fra o.1475.

Alterbordet i teglsten er fra romansk tid, o.1200, og i bordet blev der i 1939 fundet et helgengemme med relikvier fra helgenen Skt. Stephanus. Alterbordsforsiden er i træ og væsentligt yngre end alterbordet.

Altertavlen er fra sengotisk tid, o.1500. I midterfeltet ses figurer af Gud flankeret af Jomfru Maria med Jesusbarnet og Skt. Clemens. Midterfløjens figurer har været givet væk til flere museer, men blev alle lykkeligvist samlet igen ved restaureringen i 1939. I sidefløjene er der figurer af apostlene. Ved restaureringen i 1939 blev en guldstaffering fra 1777 også genfremdraget og et kedeligt maleri af Nadveren hænger nu i skibet. Alterkalken er fra 1755. To sæt alterstager er fra hhv. 1632 og 1672. Alterskranken er fra 1939.

Døbefonten er fra romansk tid, o.1200, og er udsmykket med ranker på siderne.

Prædikestolen fra 1575 er en af de ældste, der findes. Den er udført i en slags overgangsstil mellem sengotik og renæssance. Felterne har haft oprindelige renæssancemotiver, men har i 1700-tallet fået påmalet de nuværende billeder af evangelisterne. Det fortælles lokalt, at Benjamin Richter fra brødremenigheden i Christiansfeld malede billederne.

Stoleværket er af nyere dato, men har gavle fra 1747. Præste- og degnestolen er samlet i 1749 af forskellige ældre paneler i kirken.

Pulpituret i skibets vestlige ende er af nyere dato, men har fyldninger fra et ældre pulpiturpanel fra 1740erne.

I skibets nordlige side hænger en mindetavle i marmor over sognets faldne i Første Verdenskrig 1914-18.

Forfatter: Henrik J. Møller

Kirkegården er fint omkredset af et stendige. På kirkegården står et fritstående klokkestil.

Ved Tirslund kirke var der også engang en præstegård, som nu er i privateje. Der hvilede dog i mange år den klausul på ejendommen, at ejeren var forpligtet til at opstalde sognepræstens vogn og heste, når han kommer til Tirslund og holde gudstjeneste. Klausulen blev brugt sidste gang under besættelsen, da alle motorkøretøjer da var opstaldede. Derefter blev klausulen ophævet.

Forfatter: Henrik J. Møller

Et sagn fortæller af Tirslund skulle komme af guden Tyrs lund, et hedensk helligsted. Her skulle man have ofret til guden iklæd et vilddyrs hus, for at få hjælp i krigene. Senere blev Tirslund kirke bygget på dette hedenske helligsted.

Tirslund er et af de steder, hvor visen om ”Svend og Tulle Vognsen” menes at have foregået. Det fortælles af forfatteren P. Rode i 1775, at Tirslund kirke engang i middelalderen gennem to år var lyst i band, fordi der var begået et mord i kirken. En mand havde dræbt en anden mand, der havde stødt hans søster ud af en stol i kirken. Kæmpevisen fortæller: ”For Marias Alter begyndte den Kamp, og Blodet så såre af Herrerne randt. Her brugte de Sværde i stedet for kniv, for St. Stefans Alter lå de to Herrers Lig. Den Præst han satte den Kirke i band, i syv År kom i den hverken Kvinde eller Mand. Lever han Tulle Vognsen, og det er hævnet.”

Et andet sagn fortæller, at der skal have liggen en borg i den nordøstlige del af Tirslund sogn, ikke langt fra mosen Tullemose. Her vidste man at Tulle Vognsen lå begravet i Tålshøj. I 1819 blev der fundet et sværd på stedet, der skulle stamme fra episoden med Tulle Vognsen.

Forfatter: Henrik J. Møller