Tinnet Krat
De to største å-systemer udspringer tæt på hinanden ved Tinnet Krat.
Den gamle vej følger vandskellet ved Tinnet Krat.
Gudenåens udspring.
Fra kildevældet strømmer Gudenåen hastigt afsted.
Intro
I området ved Tinnet Krat udspringer Danmarks to største vandløb - Gudenåen og Skjernå. Tinnet Krat er en overflod af historie og kultur og et spændende naturområde.
Ved Tinnet Krat finder man en af Danmarks tætteste koncentrationer af kildevæld. Her udspringer Danmarks længste å, Gudenåen, der løber mod øst. Og nogle få hundrede meter mod nord ligger vandskellet, hvor Hærvejen passerer, og efter endnu et par hundrede meter mod nord udspringer Skjern å, Danmarks vandrigste å, der løber mod vest.
Området har været et naturligt knudepunkt for vandrere, studedrivere, ryttere og hære på vej gennem Jylland. Her på den jyske højderyg kunne man bevæge sig øst-vest langs de to vandløb, og vigtigst af alt: Man kunne bevæge sig nord-syd i Jylland uden at skulle krydse nogen af de to store åer – det er derfor, Hærvejen har sit forløb på den jyske højderyg.
Fra udspringet i Tinnet Krat til udløbet i Randers Fjord ved Randers er Gudenåen ca.153 kilometer lang, og den afvander 2.650 km2 af det midtjyske landskab via et tæt forgrenet net af sidevandløb. Gudenåen er ikke blot Danmarks længste vandløb, men er - med de mange sidevandløb og søer, som åen gennemløber - også det mest varierede ferskvandssystem.
Gudenåens kilder udspringer 72 meter over havet, og da åen løber ud i Randers Fjord ved havets overflade er det gennemsnitlige fald ca. 0,5 meter pr kilometer vandløb.
I dag er Gudenåen og dens smukke nærområder et rekreativt åndehul for omegnens beboere og turister fra nær og fjern. Men tidligere handlede det ikke om at slappe af ved åen. Gennem årtusinder har mennesket forstået at udnytte den mosaik af ressourcer, som Gudenåen og den store ådal repræsenterede. Og set med kulturhistoriske øjne er Gudenåen da også enestående i Danmark : Menneskets virke har her gennem tid haft et omfang, som vi ikke ser ved noget andet vandløb i landet.
På Historisk Atlas kan du følge menneskets virke gennem tid på en række nedslagspunkter langs det store vandløb fra udspringet i Tinnet Krat til udløbet i Randers.
Som hovedvej ned gennem Jylland har Hærvejen tjent flere formål gennem mange tusinde år. Den er formentlig opstået som handelsvej, og denne funktion har den haft gennem det meste af sin tid. Under og efter Vikingetiden har den således tjent som hovedfærdselsåre for transport af råvarer og håndværksprodukter mellem Jylland og det meste af Europa.
Hærvejen har gennem tiden båret mange andre navne : Oksevejen, Studevejen, Den Store Landevej, Kongevejen, Adelvejen, Gammel Viborgvej og Romvejen. Navnet Hærvejen er først blevet almindeligt brugt fra begyndelsen af 1900-tallet.
Talrige flokke af stude og andre husdyr blev af studedrivere drevet fra Nordjylland til markederne i Slesvig. I slutningen af denne periode fungerede Koutrupgård som en af de mange hærvejskroer. I dag er Koutrupgård et naturcenter.
Læs mere om Naturcenter Koutrupgård
Hofmeister, Erik : Gudenåens kulturhistorie. 2012