Tinghøj Tingsted

Intro

Den gamle tinghøj i Dollerup blev udgravet i 1912. Den var oprindelig 19 meter bred og 4,7 meter høj. Der har været flere grave i højen, blandt andet 2 guldspiralringe, en guldsynål, en bronzeøkse, et bronzesværd samt 2 dolke, armbånd, fodring m-m. Jord

Dom på tingstedet.
Peder Bertelsen i Lunderskov har stævnet rytter Hans Christoffer, logerende i Lunderskov, angående hvad han har påsagt Peder Bertelsen om en ko, huden er befundet aftaget. Samtlige Lunderskov bymænd er stævnet som vidner. Niels Pedersen og Mette Hansdatter vidnede, at Peder Bertelsen havde en rødhjelmet ko, som det ene baglår var kommet af led. Den var en tid lang inde i deres hus. Den kom sig ikke. Så førte de den ud i deres toft, hvor den lå levende nogen tid, og den åd også alt, hvad de bar til den. Og efter at Peder Bertelsen og hans hustru blev kedsommelig derved, at koen kunne æde og drikke alt, hvad hende blev forebåren, og dog ikke kunne blive før, så tog Peder Bertelsen sine folk til sig, gik til koen og stak den ihjel med en kniv lige som et andet slagtenød, og tog derefter huden af hende. Koen havde ingen anden skade end, at låret var af led, og den døde ikke af anden årsag end, at de stak den ihjel med en kniv af deres fri vilje --- og ellers vidste de ikke andet, end at Peder Bertelsen var en ærlig mand, som hidtil har skikket sig ærlig og hæderlig. Andre vidner bekræfter dette. Vidner, som har været hos rytteren for at høre, om han havde noget at påsige Peder Bertelsen, forklarer, at han svarede, at da han gik fra Lunderskov til Hjarup, da lå koen med hovedet i siden, enten den var levende eller død, vidste han ikke. Men da han kom igen, var huden taget af, og kødet lå lige som en --- kunne have gået fra den. Vidner har hørt, at rytteren Hans Christoffer Kristi Himmerlfartsdag om aftenen gik uden for Peder Bertelsens gård og råbte, "Herud med dig, Peder Rakker". - Alle vidnede, at de ikke vidste at beskylde Peder Bertelsen for noget utilbørligt. Peder Bertelsen af Lunderskov ctr. mester Jokum Quenius Brøckner, skarpretter i Kolding ang. hvad ærerørige ord han sagde til Peder Bertelsen på Lunderskov grandestævne om en ko, han skulle have taget huden af. Alle Lunderskov bymænd er stævnet som vidner: Mester Jokum havde indfundet sig på Lunderskov grandestævne og havde sagt til Peder Bertelsen, "Du est ----" og udskældte ham med lignende æreskældsord. Skarpretteren havde indsendt et brev på ustemplet papir til retten og ladet det indlevere af en knægt lidt tidligere: " --- Som for mig er berettet, at han hans bortdøde ko skulle tillige med hans hustru og pige have aftrukket og kødet siden på sær steder henført og forvaret, altså falder det mine folk for nær, og som jeg bestalling derpå haver folk i herrederne at forskaffe og slig aftrækning og anden tjeneste som dertil deres stand behøver, skal holde, da er det mig nok siøndt, at han haver trådt samme mine folks tjeneste for nær, som hermed herrederne er forligt årligen, hvad jeg skal have af gårdene. Jeg kunne nødigt lide sligt at begå, helst jeg må holde folk. Vil enhver gøre deet, så havde det ikke gjort behov andre folk i sær måder dertil at holde, som sig med --- andre godtfolk holde afsides. Hvis ikke jeg får ret over ham, kunne andre vel gøre ligeså, hvorfor jeg nødes til at søge højere øvrighed, såfremt han ikke mig i tide tilfredsstiller". Vidnerne er ikke bevidst, at samme ko havde anden svaghed, end at hendes ene lår var kommet af leddet, eller at hun døde af anden årsag, end at de stak hende ihjel med en kniv ligesom et andet slagtenød. Og de kender ikke til, at Peder Bertelsen eller hans folk eller andre har ført kødet bort på nogen sær steder, siden huden var aftaget. - Kødet blev liggende på samme sted overlyst i Peder Bertelsens toft, hvor huden blev aftaget, og hverken Peder Bertelsen, hans hustru eller andre folk befattede sig videre dermed, mindre førte det på nogen sær sted. Og hvo andet derom siger eller sagt haver, da er det aldeles usandfærdigt sagt. Thi ingen mennesker befattede sig i ringeste måder med samme kos kød, suden huden var deraf tagen. Men hunde, ravne og krager opåd og fortærede det. Peder Bertelsen af Lunderskov får dom over mester Jokum, skarpretteren i Kolding: Mester Jokum har på Lunderskov grandestævne æreskældt Peder Bertelsen for rakker og ved en missiv af Kolding d. 23. juni tilstået det samme. Men han har aldeles intet usømmeligt overbevist Peder Bertelsen om. Men Peder Bertelsen har bevist, at hverken han eller hans hustru eller folk nogen utilbørlighed eller uskikkelighed, som til rakkeri kunne rettelig udtydes, imod kgl. forordning har gjort. De bør være fri for mester Jokums og andres ærerørige beskyldninger i denne sag.