Tietgens Hus, Børsgade


Skiltet på Tietgens Hus. Tietgens Hus


Tietgens Hus. Tietgens Hus

Intro

Privatbanken blev stiftet i 1857 og fik den unge C.F. Tietgen som direktør. Banken havde hovedsæde i Christian den Fjerdes gamle børs i mere end 40 år. I 1904 flyttede banken til en ny bankbygning i monumental barokarkitektur på grunden bagved i Børsgade...

Privatbanken blev stiftet i 1857 og fik den unge C.F. Tietgen som direktør. Banken havde hovedsæde i Christian den Fjerdes gamle børs i mere end 40 år. I 1904 flyttede banken til en ny bankbygning i monumental barokarkitektur på grunden bagved i Børsgade. Banken stiftede Københavns telefonselskab og fik derfor det enkle telefonnummer 1. Privatbanken indførte som den første bank brugen af checks. I 1990 fusionerede Privatbanken med to andre pengeinstitutter. Efter en stor nordisk bankfusion i 2000 fik den nye bank navnet Nordea og flyttede fra Børsgade. ''Danmarks største iværksætter'' C.F. Tietgen (1829-1901) var direktør for Privatbanken fra 1857 til 1897. Han brugte banken som base til at iværksætte en mængde erhvervsprojekter og blev en af de vigtigste drivkræfter i industrialiseringen af Danmark. Han var med i stiftelsen eller reorganiseringen af førende danske virksomheder som De Danske Sukkerfabrikker (Danisco), Store Nordiske Telegrafselskab (GN Store Nord), De Forenede Dampskibs Selskaber (DFDS), Tuborg og Burmeister & Wain. Tietgen stod også bag en række store projekter inden for transport og infrastruktur i form af Det Københavnske Sporvei-Selskab, Esbjerg Havn samt anlæg af jernbaner på Østsjælland, Lolland og Falster. Tietgen døde i 1901 og nåede ikke at se Privatbankens bygning i Børsgade færdig.