Thyregod
Intro
Landsbyen Thyregod med tilhørende kirke kendes tilbage til 1300-tallet. Første del af navnet er afledt af tyr (okse), medens andet leds betydning er usikker, men muligvis afledt af guth - olddansk for Gud. Indbyggertallet er i 2008 på 1.298.
I 1668 var Thyregod et lille løst opbygget samfund med kun seks gårde, men op gennem 1800-tallet havde landsbyen, trods sin beliggenhed på heden, etableret sig som et lokalt centrum med kro og fattighus. Forbindelsen med omverdenen bestod af adskillige veje og hedespor, der strålede ud fra landsbyen. I 1914 blev samfærdslen betydeligt forbedret, da der lige vest for bymidten blev anlagt en jernbanestation på Give- Herning Banen. DSB’s arkitekt H. Wenck stod for opførelsen af stationsbygning og pakhus samt bolig til to jernbanefunktionærer med familie. I 1929 blev Thyregod endvidere endestation på den forlængede vestbane fra Horsens over Tørring.
I 1888 var der oprettet et andelsmejeri, i 1900 en brugsforening og i 1903 en teknisk skole. Der kom et elværk i 1911, året efter en skole, et kommunekontor og et afholds/missionshotel samt i 1913 et vandværk. Adskillige købmænd, bank og sparekasse etablerede sig i Thyregod og stationsbyen fik en del af de karakteristika, der kendetegner et lokalt knudepunkt. Den stadige vækst gav i 1938 mulighed for etableringen af et friluftsbad og to år senere en idrætsplads. For de ældre var der fra 1958 mulighed for at komme på enten alderdomshjem eller et af de to private plejehjem.
Thyregod kirke fra o. 1200 har en af landets ældste stadigt fungerende kirkeklokker - den er fra ca. 1235. Salmedigteren N. F. S. Grundtvig blev konfirmeret i kirken den 15 april 1798. Thyregod er traditionelt tæt knyttet til naboen Vesterlund, og de to landsbyer har fælles præst og skole. Rollen som stationsby blev reduceret ved nedlæggelsen af Horsens Vestbane i 1962.
Henvisninger:
Kulturmiljøer i Vejle Amt, Vejle Kommune. Vejle 2005
Trap Danmark femte udgave, bd. 8,3. Kbh. 1964.