Thyborøn
Thyborøn voksede sig til en rigtig by i 1930érne. Her er vi i en nyanlagt Vesterhavsgade, stadig uden brolægning og fortov.
Intro
Byen Thyborøn voksede frem ved Limfjorden, hvor den cirka en kilometer brede Thyborøn Kanal munder ud i Vesterhavet. Kanalen opstod ved en stormflod i 1862. Siden 1875 har kystsikring holdt kanalen åben som søvej mellem hav og fjord. I 1879 bestod Thyborøn endnu kun af ni huse...
Byen Thyborøn voksede frem ved Limfjorden, hvor den cirka en kilometer brede Thyborøn Kanal munder ud i Vesterhavet. Kanalen opstod ved en stormflod i 1862. Siden 1875 har kystsikring holdt kanalen åben som søvej mellem hav og fjord. I 1879 bestod Thyborøn endnu kun af ni huse. Men op til 40 kuttere fra Harboøre fiskede fra en høfde ved kanalen fra 1899 og frem til anlæggelsen af en havn i 1915-18. I 1899 begyndte jernbanen at køre mellem Lemvig og Thyborøn. Byen voksede i 1930’erne og fik navigationsskole og sømandshjem. Thyborøn er nu en af Danmarks fem store fiskerihavne.
''Naturkatastrofe gav nyt liv''
Som bynavnet antyder, var Thyborøn oprindeligt en del af landsdelen Thy. Frem til 1954 tilhørte Thyborøn da også Vestervig-Agger kommune. Men det lavede naturkræfter om på. En landtange havde forbundet Thyborøn og Thy siden omkring år 1100. Gennem tiden har der været mange mindre brud på tangen. Det afgørende brud skete i 1825, da Aggerkanalen opstod nord for den nuværende kanal. I 1877 var den sandet til igen. Men da havet i 1825 brød landtangen, ødelagde havsand fjordbundens planteliv. Saltvandet dræbte mange brakvandsfisk. Fattigdom fulgte for dem, der havde levet af brakvandets fiskearter. På længere sigt betød kontakten med havet dog medvind til handel og skibsfart i Limfjordens byer. For Thyborøn blev det selvsagt en ren saltvandsindsprøjtning.