Thrige - Vikleri og montage 1940


Thrige - vikleri og montage. I dag Den sociale Højskole

Intro

Fabriksbygning i jernbeton fra 1940 bygget til montage, vikleri og lager. Senere anvendt til fabrikation af kommutatorer.

Industri

Thomas B. Thrige 1866-1938

”Min livsgerning er knyttet til elektriciteten”
- Thomas B. Thrige

Thrige i USA
Thomas Thrige var udlært smed og maskinist, og i 1888 tog han til USA for at opsøge ny viden. Han fik arbejde hos ’troldmanden’ Thomas A. Edison, glødepæren og fonografens opfinder. I Edisons laboratorium tilegnede han sig megen teknisk viden, og arbejdet på en stor, moderne elektrofabrik gav ham indblik i moderne masseproduktion.

Fabrikanten
Thomas B. Thrige var en iværksætter i særklasse. Han evnede at tilrettelægge og organisere en højeffektiv produktion med de bedste værktøjsmaskiner. Administration og markedsføring overlod han derimod til direktør Ørnberg. Tyve år efter at virksomheden begyndte i en baggård, var den blevet Odenses største og havde en dominerende stilling på det danske marked.

Industrimagnat og mæcen
Succesen gjorde Thrige til den mest velhavende fabrikant i Danmark. For at gavne sin hjemby bekostede i 1930 han en stor udvidelse af H. C. Andersen-museet. I 1934 skænkede han sine virksomheder til Thomas B. Thriges Fond. Fonden havde til formål at drive virksomhederne videre samt at støtte uddannelse og forskning til gavn for dansk industri.

Ny energi til Danmark
Odense var allerede en industriby med jernbane, fabrikker og rygende skorstene, da Thomas B. Thrige kom hjem fra USA i 1893. Men han havde viden med hjem, der gav industrialiseringen i Danmark ny energi. En ny industriel bølge begyndte, da elværker begyndte at skyde op, og elmotorens fleksible motorkraft kom ud i alle dele af erhvervslivet. Thriges virksomhed var i mere end 100 år med til at nyttiggøre elektriciteten og modernisere Danmark.


Historien

Vikleriet består af en rammekonstruktion i jernbeton udfyldt med røde mursten. Bygningen er opført med N.J. Nielsen, der havde været ansat hos Christiani og Nielsen, som ingeniør og tegnet af arkitekt Knud Henningsen, der havde været ansat hos Niels Jacobsen, Thriges gode ven og første arkitekt. I modsætning til læremesteren, der for det meste byggede store officielle bygninger, koncentrerede Knud Henningsen sig om at tegne industribygninger, blandt andet Maglemølle i Næstved. Hans stil var væsentlig anderledes fra Jacobsens. Henningsen var en del af den bølge af arkitekter der i mellemkrigstiden begyndte at tegne modernistiske bygninger. Man kan se hvordan vikleriet er en modernistisk bygning, hvor fundamentet og de bærende elementer i bygningen ikke er skjult, men står tydeligt frem. Den type byggeri ville danne præcedens for det videre byggeri i Thrige-karreen. Bygningen har ind mod karreen været bygget op af et værksted og ud mod Tolderlundsvej dækket af en kontorbygning, der i dag er revet ned. Vikleriet blev planlagt i forbindelse med en øget eksport af motorer i 1938. Den øgede eksport skyldtes krigsfrygten, der på den ene side allokerede produktionen i de store lande til oprustning, og på den anden side skabte en betydelig efterspørgsel efter elektroniske motorer. Den øgede efterspørgsel resulterede også i en udvidelse af Normalfabrikken og bygningen af automatfabrikken. I vikleriet beviklede de ansatte elmotorernes kerner med kobbertråd. Montagen af motorerne var et af de sidste trin i produktionen. Arbejdsopgaverne stemmer godt overens med, at vikleriet var bygget sammen med en lang række værksteder, der hang sammen som ét stort produktionsanlæg, hvor hvert værksted havde en del af produktionen. Dermed kan vikleriet også tolkes ind i en effektiviseringsstrategi, hvor man indførte rationel produktion med opdelte arbejdsopgaver og en overordnet planlægning af de enkelte motorer. Vikleriet var den sidste store bygning i produktionsanlægget. Efter det blev de nye bygninger opført til at producere en specifik type motorer i stedet for at opfylde et specifikt produktionstrin. Et kendetegn ved viklerier var de mange kvindelige ansatte, der arbejdede som viklere, en af de få kvindedominerede professioner i maskinindustrien. I tårnet, der er knyttet til vikleriet, testede man elevatorer, Thrige havde helt fra virksomhedens oprindelse produceret elevatorer, da han producerede sin første elevator til Guldsmed H.S. Christophersen Senere producerede man blandt andet en elevator til Malta. Elevatorerne var prestigeprojekter, og fabrikken reklamerede ofte med deres elevatorer i virksomhedens blad '''Fra Thrige.'''