Thrige - Standardfabrikken 1929
Thrige - Den første fabrik med Standardfabrikken i baggrunden.
Intro
Standardfabrikken fra 1929 til fremstilling af elektrisk skibsudstyr som skibsspil, capstan, styremaskiner og dynamoer. I 1945 blev bygningen forlænget for at skabe plads til Thriges laboratorium.
Thomas B. Thrige 1866-1938
”Min livsgerning er knyttet til elektriciteten”
- Thomas B. Thrige
Thrige i USA
Thomas Thrige var udlært smed og maskinist, og i 1888 tog han til USA for at opsøge ny viden. Han fik arbejde hos ’troldmanden’ Thomas A. Edison, glødepæren og fonografens opfinder. I Edisons laboratorium tilegnede han sig megen teknisk viden, og arbejdet på en stor, moderne elektrofabrik gav ham indblik i moderne masseproduktion.
Fabrikanten
Thomas B. Thrige var en iværksætter i særklasse. Han evnede at tilrettelægge og organisere en højeffektiv produktion med de bedste værktøjsmaskiner. Administration og markedsføring overlod han derimod til direktør Ørnberg. Tyve år efter at virksomheden begyndte i en baggård, var den blevet Odenses største og havde en dominerende stilling på det danske marked.
Industrimagnat og mæcen
Succesen gjorde Thrige til den mest velhavende fabrikant i Danmark. For at gavne sin hjemby bekostede i 1930 han en stor udvidelse af H. C. Andersen-museet. I 1934 skænkede han sine virksomheder til Thomas B. Thriges Fond. Fonden havde til formål at drive virksomhederne videre samt at støtte uddannelse og forskning til gavn for dansk industri.
Ny energi til Danmark
Odense var allerede en industriby med jernbane, fabrikker og rygende skorstene, da Thomas B. Thrige kom hjem fra USA i 1893. Men han havde viden med hjem, der gav industrialiseringen i Danmark ny energi. En ny industriel bølge begyndte, da elværker begyndte at skyde op, og elmotorens fleksible motorkraft kom ud i alle dele af erhvervslivet. Thriges virksomhed var i mere end 100 år med til at nyttiggøre elektriciteten og modernisere Danmark.
Standardfabrikken er bygget i 1929. Bygningen blev udvidet i 1935 og 1938 - alt sammen med det samme arkitektoniske udtryk. Ligesom Normalfabrikken er Standardfabrikken bygget af ingeniørfirmaet Christiani og Nielsen i jernbeton med et monumentalt udtryk, som kun jernbeton tillader. Bygningen befinder sig i et rum mellem funktionalisme og klassicisme. På den ene side kan hulningerne tolkes som et forsøg på at spare på beton, på den anden side kan de ses som efterligninger af søjler, der sammen med de detaljerede friser giver bygningen et klassisk udtryk.
Standardfabrikken blev bygget som et resultat af en af Thriges satsninger på elektrisk skibsudstyr. 8 år forinden havde skibsreder A.P Møller etableret Odense Staalskibsværft for enden af Odense havn, dermed var der et betydeligt marked for elektriskskibsudstyr lige udenfor fabrikkens døre. I modsætning til Normalfabrikken var der ikke kun tale om en elmotor, men også en specifik maskine. Virksomheden bredte sig i perioden ud over mange forskellige produktionsområder inden for elmotor-industrien. I Standardfabrikken var der også gjort plads til tegnestuen, der i de år rykkede ud af den første fabrik. Thriges virksomhed fik få patenter, og den er i eftertiden blevet beskrevet som en produktionsorienteret virksomhed, hvor udvikling af nye teknologier ikke var vigtig.
Den store brede i produkter peger dog på, at der blev brugt en del energi på at udvikle nye produkter.
Specielt i mellemkrigstiden spillede Standardfabrikken en vigtig rolle i produktudviklingen: det var her virksomhedens tegnestue og forsøgsværksted lå. I 1955 blev der knyttet et forskningslaboratorium til bygningen.
I efterkrigstiden var der ikke længere nogen tegnestue. Det kunne indikere, at produktionsudviklingen var rykket over i den store administrationsbygning. I stedet blev bygningen blandt andet kaldt ”fabrik for apparater”, og i kilderne kan man læse, at bygningen var overgået til værksted og pakkeri. En position stedet havde helt op i 1980’erne.